Årets Brætspil, som kåres af Legetøjsbranchens Fællesråd, findes af en ikke helt uvildig dommerkomite, hvor medlemmerne alle har en interesse i, hvilket spil der vinder.
Komitemedlemmerne er endda lutter legetøjs-indkøbere og -produktchefer. Og ikke underligt er de spil der kåres som vindere, ofte noget hø.
Bredsiden kommer fra Politikens spilanmelder Thomas Vigild, der har anmeldt flere af de spil, som dommerkomiteen fra Legetøjsbranchens Fællesråd har kåret som årets bedste.




























