Nettet er en virtuel kirkegård

Lyt til artiklen

Har lige siddet og kigget julefrokostbilleder fra sidste år.

Det var dejligt at se dig!!!! Du er i mine tanker... Jeg håber, der er rigtig grineren, hvor du er!!!! Al min kærlighed«. Sådan skriver en bruger af Facebook på sin afdøde vens profil. Eksemplet er et af talrige på, at internettet er blevet et sted, hvor man mindes de afdøde og bearbejder sin sorg. Tre virtuelle netværk På digitale sociale netværk som Facebook, Myspace og Arto skrives der beskeder direkte henvendt til de afdøde og oprettes støttegrupper til de efterladte. På siden mindet.dk kan man tænde virtuelle lys og oprette mindetekster for dem, der er gået bort: »Det kan bare ikke passe, du er væk – håber hver dag på, at du vågner op, at det hele var en fejl. Kigger på min telefon og håber, at du ringer. (...) Vi var så ens – hvem skal jeg nu dele mine tanker med – vi havde det på samme måde«, skriver en pige til sin afdøde veninde. Postkasse til sjælen Tasha Buch har forsket i sorgen på nettet ved blandt andet at interviewe adskillige brugere af mindet.dk. En af dem forklarede, at nettet fungerer som »en postkasse til fars sjæl«. »Den slags fora skaber rum til at udtrykke sine følelser. Der er ikke så meget religiøsitet i vores kultur, og nettet legitimerer en eller anden tro på, at den døde er der et sted. Man kan få sin kontakt ud, selv om man nok godt er klar over, at der ikke kommer svar tilbage«, siger Tasha Buch, ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Omgivelsernes forventninger
Hun fortæller, at de efterladte typisk bruger netforaene til dels at kommunikere egne følelser ud, dels at komme i kontakt med andre i samme sørgende situation.

Død og længerevarende sorg er stadig tabubelagte emner i vores samfund, men på nettet kan man finde et bekræftende fællesskab, der vil lytte til de svære tanker. »Efter et halvt år forventer ens omgivelser typisk, at man er kommet videre efter at have mistet nogen. Men mange har et stort behov for at udtrykke deres sorg i længere tid. På nettet kan de logge på klokken fem om morgenen og snakke med nogen; det kan være befriende og uforpligtende«, siger Tasha Buch.
Man hjælper hinanden på nettet
Blandt børn og unge er bearbejdelsen af sorg på nettet meget udbredt, siger Malene Charlotte Larsen, der har forsket i unge menneskers brug af digitale fællesskaber.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her