Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Billige oliven smager bedre end dyre

Bitter smag kan både være et plus og et minus, når det handler om kalamata-oliven, konstaterer forbrugerholdet. Fra venstre: Betina D. Jensen, Christian Thesmer og Marie Thesmer.
Bitter smag kan både være et plus og et minus, når det handler om kalamata-oliven, konstaterer forbrugerholdet. Fra venstre: Betina D. Jensen, Christian Thesmer og Marie Thesmer.
Lyt til artiklen

Bittesmå, jumbostore, med sten, uden sten, med fyld og uden.

Mulighederne er mange, når man køber oliven i dagligvarebutikkerne. Derimod står det sløjt til med chancerne for at smage på varerne, som typisk er på glas eller pakket i plastikbeholdere. Vælger man de klassiske græske kalamata-oliven, vil det typisk være i forventning om en karakteristisk syrlig, fermenteret smag, mener husholdningsskoleforstander Lars Sonne Hansen, overdommer i Lørdagslivs test af fem forskellige kalamata-varianter. Staldduft med oreganosmag
Men at købe kalamata-oliven er bestemt ikke det samme som at bestille en Hof og få en forventelig standardsmag: »Naturen er forunderlig – der er overraskende stor forskel på disse kalamata-oliven«, konkluderer Lars Sonne Hansen efter blindsmagningen, som bringer hans sanser omkring prikken på tungen, staldduft, bitterhed og oreganosmag. De tre almindelige forbrugere, Betina D. Jensen, Christian Thesmer og Marie Thesmer, som vi beder om at smage de fem anonymiserede produkter på Islands Brygge i København, tilføjer smagsindtryk som »harsk« og »mild benzin«. Disse markante indtryk udløser langtfra kun bundkarakterer. Oliven kan sagtens smage »surt og bittert på den gode måde«, noterer Marie Thesmer. Uenige om økooliven Der er ret udbredt dommerenighed, når det gælder om at indkredse de gode og mindre gode kalamata-oliven i testen. Olivenerne fra Princip! og Bellaroma får pæne bedømmelser af samtlige dommere. To oliven splitter dog holdet: Sunita får decideret skænd af de tre almindelige forbrugere, som ikke bryder sig om de økologiske oliven fra Irma. Det gør Lars Sonne Hansen. Han er også mest begejstret for Idealolivenernes kraftige smag, selv om han synes, de smager mere spansk end græsk. Masser af smag
Netop smag får man masser af, når man køber kalamata: »Kalamata-oliven har en kraftig smag. Den er næsten for kraftig til at blive serveret som snack alene. Hvis man vil det, kræver det en krydret drink eller øl. Eller et glas retsina og 30 grader i skyggen«, konkluderer Lars Sonne Hansen efter at have tygget sig igennem de mere eller mindre mørke oliven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her