Tre dampende vinglas sættes på bordet. »Så, værsgo at drikke«. Tina Øvre, Hafsteinn Snæland Grétarsson og Sunie Schmidt Hansen tager et glas gløgg hver, kører den varme, røde væske rundt for at afkøle den en smule, snuser længe og dybt og drikker så. Prøvende – og med koncentreret mine. De tre smagsdommere kommer alle fra Hotel- og Restaurantskolen. Tina Øvre er kokkefaglærer, Sunie Schmidt Hansen grundforløbslærer og Hafsteinn Snæland Grétarsson elev. »Mmm, den er fint krydret, men den mangler noget sødt«, lægger Sunie Schmidt Hansen ud og får et par enige nik med fra Tina Øvre. »Den smager af jul. Det er godt. For det vigtigste er, at den smager af jul«, konkluderer Hafsteinn Snæland Grétarsson, da han smager Morten Heibergs bud på en gløgg. Duften af jul i køkkenet De tre står i hjørnet af Hotel- og Restaurantskolens køkken, hvor duften af nelliker, kanel og appelsin – duften af jul – stædigt stiger op fra gryderne, der opvarmer forskellige versioner af juledrikken over dem alle: gløggen. Eller glödgad brännvin (glødet brændevin), som den skandinaviske vinterdrik egentlig hed i oprindelseslandet Sverige. I dag skal de først dufte, smage og fornemme sig igennem seks forskellige gløggekstrakter og bagefter uddele karakterer til dem. Ekstrakterne er, som opskriften foreskriver, blandet op med rødvin, men alt det traditionelle bundsnask som rosiner og hakkede mandler er ikke iblandet, da det er den rene gløggsmag, der skal vurderes denne formiddag. En ordentlig gløgg skal smage af jul, der skal være appelsinskal i, og så skal den have en varme og sødme over sig, mener de tre dommere. Men selv om de egentlig godt kan lide smagen af både Claus Meyers og Løgismoses (dyre) varme drikke, så er dommerne enige om, at de ingenlunde smager af jul, og så er det ikke en gløgg. Der får således kun to julehjerter hver, da det nu engang er en gløggtest, vi er i gang med. »Men hvis man ikke kan lide julekrydderier, er den nok meget god«, fremhæver Tina Øvre om Meyers version. Løgismoses får lignende ord med på vejen af Sunie Schmidt Hansen: »For dem, der ikke kan lide jul og gløgg, vil den her være god«, mener hun. Sød den selv Generelt er de tre dommere udmærket tilfredse med testens udvalg. Ikke imponerede, men heller ikke skuffede, og der er flere varianter, som de gladelig vil servere for egne gæster. Dog ikke testens billigste bud, Blomberg’s Luksus Glögg, der med ord som ’puha’, ’ad’ og ’bitter’ kun får sneget sig op på et enkelt hjerte, selv om den dog dufter en anelse af jul. Til gengæld er dommerne meget begejstrede for den hjemmelavede gløggversion, da den dufter af jul og spreder den stemning af jul, varme og hygge, som de efterlyser. Kun Sunie Schmidt Hansen har en mindre indvending: Den er ikke sød nok. Den kommentar udløser en mindre diskussion i dommerpanelet om, hvorvidt man selv har ansvaret for at søde sin gløgg efter behov. For smag er individuel.
»Man kan altså ikke bare blande den købte ekstrakt og rødvin sammen og så tro, at der er gløgg«, pointerer Hafsteinn Snæland Grétarsson: »Man skal altid søde en gløgg efter, hvad man selv kan lide. Altid«.
