Børn betaler pant på plastkrus

Lyt til artiklen

Klare regler og kontant afregning har ændret holdningen til affald blandt de 10-18-årige, der kommer i Ungehuset Nord, som er et gratis værested for børn og unge i Albertslund.

Og der har virkelig været noget at arbejde med. »Vi har en børnehave som nabo, og forældrene syntes, det lignede en svinesti. Især om vinteren, hvor man kunne se alt affaldet, fordi der ikke var blade på buskene«, fortæller pædagog Jakob Hopp, der leder klubben. Men hvad kunne han gøre? Trivsel går forud for takt og tone, og det var mildest talt ingen refleks blandt de 10-18-årige brugere at rydde op efter sig, uanset om de sad ved en computer og spiste nudler eller hængte ud på fodboldbanen.

LÆS ARTIKEL Vi skraldesorterer forgæves

»Det lignende, jeg ved ikke hvad. Vi havde talt om at sætte basketballkurve op over skraldespandene, men kom fra det igen, for vi tager os først og fremmest af sociale problemer«, siger lederen.

Ren by – ren logik
Men det skulle vise sig, at der var noget at gøre, og at løsningen ikke krævede så meget som ventet. I forlængelse af kampagnen ’Min by – ren by’ i den i dag miljøcertificerede Albertslund Kommune indførte Jakob Hopp og det øvrige personale for et par år siden deres eget pantsystem.

Varerne i den interimistiske kiosk blev sat en krone eller to op, så et stort bæger slushice kom til at koste 10 kr., en portion nudler 8 kr., en is 7 kr., en sodavand, toast eller en pose chips 6 kr. og så fremdeles.

LÆS ARTIKEL Klimaskrald: De genbruger dit affald »Lidt dyrt, mente nogle af børnene, inden de forstod systemet, og nye børn synes det samme. Men så forklarer de andre dem hurtigt, at det er, fordi vi kører med pant. Når man afleverer bæger, flasker, papir eller ispind igen, får de en krone eller to retur«, siger Jakob Hopp og konkluderer, at det enkle system har haft stor virkning. »Det har hjulpet markant. Hvis graden af griseri på en skala fra 1 til 10 før lå på 10, er vi nu nede på 1. Børnene afleverer skraldet for at få penge. Det er et system, der er til at forstå, og de er generelt blevet bedre til at ramme skraldespanden, fordi de vænner sig til at rydde op«. Handling og konsekvens Da Lørdagsliv er på besøg, er der – bortset fra lidt chokoladepapir m.m. omkring pavillonen ved fodboldbanen – nærmest mistænkeligt ryddeligt, men nej, området er ikke blevet støvsuget for affald til ære for os. »I formiddags lå der meget mere og flød, for der var fodboldkamp i aftes, og så kommer der en masse mennesker. Desuden har de ældste i pavillonen det med at høvle deres sodavandsflasker og diverse ud til højre. Men som regel er der nogle af de yngre, der suser rundt og samler op, for de gider gerne tjene et par kroner«, siger Jakob Hopp og tilføjer, at der selvfølgelig kun gives returpenge for varer, der er købt i kiosken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her