Storlaks i Storåen

Lyt til artiklen

Laks på 18,19 og 20 kilo hører til de exceptionelle fangster, der ikke er gået upåagtet hen blandt laksefiskere.

Fra at være et mindre kendt laksevand, der mest blev dyrket af lokale fiskere, er Storåen for alvor kommet på landkortet over vigtige danske laksevande. Behold havørreden Fiskesæsonen i Storå strækker sig fra 1. april til og med 30. september. Laksekvoten, der endnu ikke er fastsat, bliver med al sandsynligvis den samme som sidste år, i alt 130 laks. Lige meget hvor mange dagkort en fisker køber, eller hvor mange foreninger han eller hun er medlem af, må en fisker kun hjemtage én laks i løbet af sæsonen. Derefter er det kun lovligt at beholde havørreder, mens alle krogede laks straks genudsættes. Fang ikke de mærkede I år kan en fisker i Storåen fange en laks med en antenne stikkende ud af maven og et lille farvet plastrør fastgjort lige over rygfinnen. Lakseforskere fra DTU Danmarks Teknologiske Undersøgelser har mærket 20 store forårslaks med hver sin radiosender for at få mere viden om de tidlige laks’ vandringer og gydepladser i strømmene. Hvis en af de radiomærkede laks forgriber sig på en krog, gælder det om at få den frigjort hurtigst muligt og sat tilbage i strømmen. For at svage sjæle ikke skal fristes til at beholde en af de dyrebare radiomonterede laks, har forskerne udlovet en dusør samt en gave til alle, der slipper en sådan laks fri.

Meningen er på sigt at undersøge laksene i Ribe Å, Varde Å, Skjern Å og Storåen, der alle er med i statens laksehandlingsplan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her