Kanosejlads er en hyggelig måde at holde ferie med familien. Men selvom det ofte går stille og roligt derud af i en kano, er der alligevel nogle forholdsregler og gode råd, man med fordel kan bruge til søs :
1. Medbring godkendte redningsveste til alle personer i båden.Husk at bruge dem!
2. Undgå, at familiens medbragte oppakning falder i vandet – bind det fast til båden med snore. Det er også en god ide at pakke tingene i vandtætte poser for at undgå, at tingene bliver våde.
3. Er I flere både, der sejler sammen, så hold afstand, og bind ikke bådene sammen.
4. Stå aldrig op i båden.
5. Hold til højre for modgående sejlads.
6. Medbring en affaldspose. Saml alt affaldet sammen, og smid aldrig affald over bord. Det skader både dyrene og miljøet.
Kilde: Dansk Kano og Kajak Forbund
LÆS ARTIKEL På familietur i vandskorpen




























