Alt for mange skolebørn i København spænder sikkerhedsselen i stedet for at iføre sig cykelhjelmen på vej til dansktimerne og badmintonundervisning. Så langt er partierne på Københavns Rådhus enige.
De har derfor afsat 50 millioner kroner til at skabe tryg trafik på børnenes vej til og fra skole, det skriver Berlingske Tidende.
Men kun 37 millioner kroner går til egentlige anlæg af for eksempel hævede cykelstier, bump, fodgængerfelter med heller og særlige "kys-og-kør-pladser". Det vækker harme hos Venstre, De Konservative og DF.




























