Modegale new yorkere og andet godtfolk vil i næste uge rette fokus mod dansk mode, når designere som Bruuns Bazaar, Stine Goya og Vilsbøl de Arce kommer til New York i et fremstød for dansk design.
Det resulterer blandt andet i et stort modeshow, hvor både sangerinden Lady Gaga og en af tidens største designere, Marc Jacobs, lægger vejen forbi. Showet er arrangeret af et af modebranchens største magasiner målt på indflydelse, VMan.
På Danish Fashion Institute, der har haft en stor finger med i spillet, glæder direktør Eva Kruse sig til showet.




























