Vibeke Storm Rasmussen (S) har altid set sin overvægt som en fordel rent politisk.
Den har givet hende pondus. »Derfor har det aldrig generet mig at være stor – tværtimod – og det er kun, fordi jeg gerne vil holde mig rask og leve så lang tid som muligt, at jeg har valgt at tabe mig«, siger socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen.






























