Billige vingummier og chokoladeknapper skal kunne ende i indkøbsvognen, uden at forældre behøver bekymre sig om skadelige bivirkninger ved de søde sager. Derfor samler et flertal uden om regeringen sig nu med et krav til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) om at arbejde for et forbud mod de såkaldte azofarvestoffer, der især findes i slik, sodavand, is, saft og alkohol. »Noget tyder på, at børn bliver hyperaktive af de her farvestoffer. Vores børn er de mest svage forbrugere, og det er dem, vi skal beskytte allermest«, siger forbrugerordfører i SF Pia Olsen Dyhr. Fødevareministeren i mindretal Ud over SF bakker Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten op om kravet til ministeren. Jørn Dohrmann (DF) siger: »For os er det vigtigt at sætte forbrugerne i højsædet og have en minister, der går foran på området. Det føler vi ikke, vi har lige nu«. Dermed er fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i mindretal i sagen om de omdiskuterede azofarvestoffer, der gemmer sig bag numrene E102, E104, E110, E122, E124 og E129. Børn udviste mere hyperaktiv adfærd I efteråret konkluderede en britisk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet The Lancet, at børn, der havde indtaget farvestrålende fødevarer med så lidt som en fyrretyvende del af det tilladte EU-niveau, udviste mere hyperaktiv adfærd. Den europæiske fødevaremyndighed EFSA vurderer dog, at undersøgelsens konklusioner ikke er nok til at ændre lovgivningen. Og derfor mener Eva Kjer Hansen ikke, det er muligt at arbejde for et forbud: »Hvis vi kræver et forbud nu, skal vi påberåbe os forsigtighedsprincippet. Men for at kunne bruge det skal vi have den fornødne dokumentation, og det siger eksperterne, at det har vi ikke«. Forbrugerrådet bakker op Men et flertal i Fødevareudvalget er altså af en anden holdning. Og de får fuld opbakning fra Forbrugerrådet. »Den britiske undersøgelse er det tredje store studie, som viser en effekt på børns adfærd. Hvis man vil tage børnenes beskyttelse seriøst, så må vi agere efter forsigtighedsprincippet i denne sag«, siger Sofie Krogh Holm, fødevarepolitisk medarbejder i rådet. Lovgivning om farvestoffer i fødevarer foregår på EU-niveau, men alle medlemslande har ret til at have deres egen lovgivning ud fra et forsigtighedsprincip, hvis der er mistanke om, at et tilsætningsstof er skadeligt. Fødevareudvalget på Christiansborg vil indgive en beretning til fødevareministeren, når udvalget samles på onsdag, hvor de kræver, at hun aktivt arbejder for et forbud mod azofarvestoffer både i Danmark og på europæisk plan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























