Knap er dørene åbne, førend det vælter ind med børn i alle aldre, der straks giver sig i kast med mere end 35 aktiviteter fordelt på otte sanseområder, som tilsammen udgør Experimentariums nye sanseudstilling i Hellerup. Fra området ’høresansen’ lyder højlydte råb. 8. klasses elever fra Skjern Kristne Friskole er i fuld gang med at afprøve deres talenter som svagtseende flagermus med superhørelse og nedskyder møl med en laserpistol, mens andre får en digital abe til skingert at synge ’Halleluja’. Ved ’smagssansen’, der består af 10 dråbedispensere med smagsprøver af de fem basissmage (sur, sød, salt, bitter og umami) samt fem overraskelser, står 0.X fra Bellahøj Idrætsskole. De er i gang med at arbejde sig igennem alle 10 smage, mens de skiftevis væmmes og henrykkes.
GUIDE Tag med på jagt i efterårsferien
»Den her smager af popcorn«, råber Mathilde begejstret efter at have smagt på saltprøven, mens kammeraten Douaa har forelsket sig i vaniljesmagen og i løbet af kort tid får spist en 10-15 dråber. »Det er ligesom slik«, konstaterer hun og skal til at tage endnu en dråbe, da lærer Anders Menghini samler klassen for at gå videre til følesansen, hvor en blød, udstoppet kat straks får afledt børnene






























