Blendet Jaka-bov. Udblødt brød.
De lidet flatterende associationer er mange, da kogebogsforfatter Thomas Harder og kok og restaurantindehaver David Fischer gumler sig igennem ti forskellige slags fyldt pasta. Omgivelserne er ellers autentisk italienske på restaurant ’Hos Fischer’ på Østerbro, men de rustikke træstole og duften af romerske køkkentraditioner er ikke nok til at få kedelig pasta op at ringe i munden på de to dommere, der begge har stor kærlighed til og viden om det italienske køkken. »En rigtig god ravioli smager af noget i sig selv, men det er der ikke mange her, der gør«, konstaterer Thomas Harder skuffet.
LÆS TJEK Økologisk ost får smæk i parmesantjek
»Med en god sovs vil de sikkert smage helt okay, men langt de fleste kunne lige så godt erstattes med helt almindelig pasta, så smagsforladte er de«.
Kun én variant, dyreste fra Magasin til 130 kroner kiloet, får rosende ord med på vejen. Det grønne og smagfulde fyld af spinat og ricottaost er i en klasse for sig selv, mener begge dommere, da de får de gullige puder i munden i dagens blindtest.
»Den smager, som om den er hjemmelavet. Ellers er den bare fra en satans god fabrik«, siger David Fischer.
LÆS OPSKRIFTJames Prices Shaomai – kinesiske ’ravioli’ »I modsætning til de andre har den her fyld med struktur. Det er ikke bare en grå masse, det er grønt og friskt og smager rent faktisk af det, der står på pakken«, supplerer Thomas Harder, der sammen med David Fischer kvitterer med 5 store tjektegn.





























