Er du på udkig efter en smagfuld parmesan til sommerens tapas, salater og pastaretter, er der mange gode at vælge imellem. I hvert fald hvis man skal tro de to dommere i ugens tjek, kogebogsforfatter Thomas Harder og restaurantindehaver og kok David Fischer. De var generelt begejstrede over supermarkedernes udvalg af de forholdsvis dyre oste. »En god parmesan for mig er en, der smager af noget. Og så er det vigtigt at den har en fornuftig balance mellem de søde og de salte smage og at den ikke er for tør«, siger Thomas Harder. Lever op til strikse regler De fem oste, dommerne har blindsmagt, er klassiske parmesanoste, der alle bærer betegnelsen ’Parmigiano Reggiano’. Et kvalitetsstempel, der garanterer, at de gule delikatesser er produceret og lagret efter helt bestemte og strikse regler i en nøje afgrænset del af Emilia-Romagna-regionen i det nordlige Italien. Men selv om produktionsmetoden er den samme, uanset hvilken Parmigiano Reggiano-ost, man vælger, kan der sagtens være stor forskel i smagen, understreger Thomas Harder. »Parmesan kan smage fantastisk godt, men den kan også være ret kedelig. Det handler om, hvordan og hvor længe den er lagret. Som regel smager de, der er lagret længst af mest«, forklarer han. Forkert opbevaring gør osten tør I dagens test var både David Fischer og Thomas Harder dog glade for de fleste af ostene. Særligt ’ Trentin Parmigiano Reggiano ’ fra Kvickly, ’ Zanetti Parmigiano Reggiano ’ fra Føtex, og parmesanen fra Helges Ost på Frederiksberg, der blev rost som »behagelige«, »pikante« og »harmoniske i smagen« og belønnet med fire tjektegn hver. Dog fik parmesan fra ostehandleren Helges Ost kritik for at være for tør, formentlig fordi den er opbevaret for længe uden emballage. Kedelige oste er gode til pastaretter Kun én af ostene fik dommerne til at rynke på næsen. Men ikke fordi den var stærk i duften, tværtimod. »Den er godt nok kedelig. Den er gummiagtig, og smagen er kønsløs«, lyder David Fischers dom over den økologiske ’ Parmareggio Bio Parmigiano Reggiano (økologisk) ’ fra SuperBest. Men ligesom ’ Princip Parmigiano Reggiano ’ fra Føtex, der får tre tjektegn, kan den på trods af en lidt tam smag sagtens være god i for eksempel pastaretter, siger Thomas Harder. »Når de ikke smager af mere, er der ikke noget sjovt ved at spise dem alene eller i en salat. Så er det meget bedre at rive dem over en sauce, der i sig selv smager af noget, for så er det næsten ligegyldigt, hvor kraftig osten er i smagen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview