Nålen på vægten stod på 116 kilo, da Annemette Søgaard et år efter sin fedmeoperation atter stillede sig op på den. Hun havde ellers tabt 26 kilo.
Det havde slet ikke været svært at tabe de krævede kilo forud for fedmeoperationen. Og bagefter havde det været forbavsende let at smide endnu flere af de overflødige kilo, men pludselig begyndte nålen at gå den forkerte vej. »Jeg begyndte at tage på. Først et kilo her og et kilo der. Så to kilo. Jeg fik jo at vide på hospitalet, at man taber sig det første år, og når du har tabt det, du skal, så tager du cirka 10 kilo på igen. Så jeg tænkte, at det jo nok var de 10 kilo, jeg skulle tage på«, fortæller 38-årige Annemette Søgaard.
SKRIV:
De 10 kilo blev til 20, og vægten blev ved med gå op. Hun var ikke i tvivl om, hvorfor det gik den forkerte vej. Helt ude i hampen
»Det er jo, fordi jeg spiser alt det usunde, som jeg ikke må spise, og som jeg ikke bør spise. Men sådan spiste jeg også det første år efter operationen, da gik det jo fint, og jeg tabte mig jo alligevel«, siger hun.































