Gigant Mikado

Lyt til artiklen

Spillet: Forskelligt farvede pinde på omkring en meter samles i et bundt, hvorefter de slippes og lander i en rodet bunke, som spillerne efter tur skal udrede – uden at nabopindene bevæger sig. Godt: Store pinde og fin bærepose Træner finmotorikken Skidt: Pindene knækker nemt Knap så transportabelt Stillesiddende Thomas Vigild: Kun få spil vinder i stort format, men pindespillet Mikado er afgjort et af dem. Med pinde på en meter i længden fungerer dette mega-Mikado glimrende som et alternativ til mere stillesiddende strandspil. Gevinsten er god øvelse af finmotorikken, men også øjnene og forhandlingsevnerne, når man både skal råbe op, hvis modstanderne laver fejl, og forsøge at dække over sine egne. Pindenes størrelse gør det mere overskueligt, men kræver, at man nivellerer sandet, der hvor man skal spille. Dog er det ganske udfordrende, hvis der også ligger sten eller ujævnt sand. De største anker er, at træet i pindene ikke er i høj kvalitet, da de nemt knækker, og at det kræver lidt vilje at slæbe spillet med til stranden. Har man det først med, er det en sikker magnet for nysgerrige blikke og ofte dynger af velmenende gode råd fra sidelinjen. Mikado holder stadigvæk – også til strandbrug.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her