De fleste har prøvet at sidde i toget uden at kunne undgå at lytte med på sidemandens højrøstede telefonsamtale med bankrådgiveren. Eller læse på Facebook om en vens pinligheder under weekendens fest.
Vi bliver i stigende grad bombarderet med oplysninger, der tidligere blev opfattet som en del af privatlivet. Det sker, fordi teknologien gør det muligt at tale i mobiltelefon og komme på internettet stort set overalt. Det mener blandt andre Thomas Ploug, lektor ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, skriver Kristeligt Dagblad.




























