Gymnasieelever er i rystende dårlig form

Nogle teenagepiger kan ikke bære deres egen vægt i et sekund, opdagede Chris MacDonald i forbindelse med projektet 'Chris på skolebænken'.
Nogle teenagepiger kan ikke bære deres egen vægt i et sekund, opdagede Chris MacDonald i forbindelse med projektet 'Chris på skolebænken'.
Lyt til artiklen

Da sundhedscoach Chris MacDonald mødte gymnasieeleverne på Johannesskolen første gang, fik han et chok:

»Jeg havde forventet, at de ville være i dårlig form. Alligevel var de i overraskende dårlig form. Selvfølgelig har jeg læst i bøger, at teenagepiger får for lidt motion, men især styrkemæssigt lå de så langt fra drengene, at det kom bag på mig. De kunne ikke bære deres egen vægt i armene i ét sekund«, siger Chris MacDonald, der fungerer som coach for eleverne i projektet ’Chris på skolebænken’.

»De spiste også konsekvent dårligt. Da vi begyndte, spiste Thomas for eksempel to pitabrød til frokost hver dag«, fortæller Chris MacDonald, som også var rystet over, så modløse og energiforladte de unge var.

Derfor viste han eleverne, hvordan de ville komme til at se ud, når de kom op i trediverne, hvis de fortsatte med den sundhedsskadelige levevis med for lidt søvn, slik og fastfood eller bagerbrød til frokost, ingen motion, røg og for meget alkohol. Han tog simpelthen billeder af projektets tre hovedpersoner – Thomas, Louise og Camilla – og lod tidens tand og en computer gnave i dem. Resultatet var tre rynkede, hærgede og overvægtige ansigter. »Jeg vidste jo, at hvis der er noget, man er optaget af i den alder, er det, hvordan man ser ud. De blev også bange, og det har jeg det godt med, for når man er bange, så gør man noget«. Sjov og effektiv træning En del af årsagen til, at eleverne rørte sig så lidt, er den traditionelle idrætsundervisning, mener Chris MacDonald. Dels er der for lidt af den, dels giver den ikke eleverne effektiv træning: »Det ligger i pensum, at elverne skal stifte bekendtskab med en stribe forskellige boldspil, men vi ved, at de færreste af dem fortsætter med at spille bold, når de går ud af skolen. Til gengæld lærer de slet ikke at træne effektivt. I skolen får de ikke de basale færdigheder, de skal bruge for at varetage deres egen sundhed«.

Træning var ikke effektiv

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her