»Gustav havde lyst til at sige til far, at det var snyd, at Sara havde så meget tid sammen med mor og far. Men han vidste, at far bare ville sige, at Gustav skulle være glad for, at det ikke var ham, der var syg«. Gustav og Sara er to børn i en ny bog fra Kræftens Bekæmpelse, der sætter fokus på lillebror Gustavs oplevelser, da hans søster bliver syg af leukæmi, og de svære tanker og situationer, der opstår. For når et barn bliver alvorligt syg, rammer det hele familien. Ikke mindst de raske søskende. »De føler sig inderligt alene og ensomme i den periode, og de er angste og bekymrede for den syge søskende«, siger konsulent i Kræftens Bekæmpelse Jens Dige, som arbejder med børns sorg.

LÆS ARTIKEL »Jeg syntes, det var snyd, at Isabella fik store gaver«

På Aalborg Sygehus har Børneafdelingen siden 2005 haft et fast program for søskende i den skolesøgende alder. Fire sygeplejersker er fast tilknyttet programmet, og de fungerer som kontaktpersoner for de pågældende søskende.

»Det startede, fordi vi oplevede, at rigtig mange søskende havde det meget svært«, siger Grethe Mortensen, sygeplejerske og en af drivkræfterne bag programmet.

Fokus på søskende
Når et barn bliver indlagt, får barnets søskende en rundvisning, hvor den sygeplejerske, som er barnets faste kontaktperson under hele indlæggelsen, viser nogle af de specielle ting, som deres bror eller søster skal igennem som led i behandlingen. For eksempel røntgenudstyr og blodbank. Dernæst taler sygeplejersken med forældrene om de raske børns reaktioner, og siden med børnene selv.

»Vi fokuserer på, hvordan det er at være dem, og på, hvordan alting har forandret sig for dem«, fortæller Grethe Mortensen.

LÆS OGSÅDøden splitter familien ad

Hun og de tre kolleger tilbyder også at komme ud i klassen og fortælle om, hvad den syge bror eller søster fejler, og hvad det betyder for de raske søskende. Måske kan han eller hun ikke længere have kammerater med hjem på grund af smittefare. Det kan også være, at barnet har flere opgaver derhjemme, at familien aldrig er samlet mere, og at den ene forælder bor på sygehuset. Hvordan tager forældrene imod jeres program? »Med kyshånd. Det betyder rigtig meget for dem, for de er meget ophængt. Vi gør meget ud at forklare forældrene, at vi ikke bebrejder dem, at de primært drager omsorg for den syge, for det er en nødvendighed. Men programmet gør, at forældrene hurtigere bliver opmærksomme på de raske søskende«, siger Grethe Mortensen. Møder andre børn i samme situation Foruden den daglige omsorg arrangerer børneafdelingen weekendophold, hvor de raske børn kan møde andre børn i samme situation. »Her får de mulighed for at fortælle om nogle af de følelser, som gør, at de føler sig meget forkerte, for eksempel at de er misundelige på den syge søster eller bror. Når de opdager, at de andre søskende har det på samme måde, bliver de meget lettede«, siger Grethe Mortensen. Foreningen for Cancerramte Børn arrangerer også weekendophold for de raske søskende. Det sker et par gange om året, og opholdene er så populære, at der er venteliste. Der er tale om forkælelsesweekender med ren afslapning og underholdning samt med en psykolog koblet på, som taler med børnene i et forum, hvor de er sammen med ligesindede, og hvor de kan komme ud med tingene uden at tage hensyn til forældrene. Børn tager hensyn »Børnene tager meget hensyn til forældrene og synes, det er synd for dem«, forklarer foreningens formand, Jan Johnsen. Han har selv mistet en datter på grund af kræft. Dengang var de øvrige søskende henholdsvis 8 år og et halvt år. »Vi tilsidesatte også de andre børn, for det var vi nødt til. Forældre har ikke noget valg. De bruger alle ressourcer på det syge barn, og man har ikke flere ressourcer end 100 procent. De raske børn føler sig aldeles tilsidesat og har selv sorg ved at se bror eller søster syg«, siger Jan Johnsen. Foreningen har afholdt søskendeweekender i 10 år, og interessen er blevet klart større med årene. Søskende til de syge børn har meget svært ved at forstå, hvorfor far og mor har al opmærksomheden rettet mod deres syge søster eller bror, forklarer Jens Dige fra Kræftens Bekæmpelse: Forståelse kommer ikke af sig selv