Hanna var lykkelig, da hun i 2011 fandt ud af, at hun ventede barn. Hun var netop blevet færdig som ergoterapeut og følte sig klar til at blive mor. Men graviditeten blev svær. Hanna fik nyreproblemer, blev indlagt og fik medicin. Fødslen var heller ikke nem og inkluderede flere mislykkede forsøg på rygmarvsbedøvelse. Så kom datteren til verden. Hun åbnede øjnene, kiggede på sin mor og virkede nysgerrig. Alt tydede godt. »Men hun var ikke nem. Hun græd meget, og jeg kunne slet ikke sove de første 14 dage«, fortæller Hanna, som samtidig havde konstant hovedpine – en bivirkning efter bedøvelsesforsøgene under fødslen. Den nybagte mor fik god støtte, både af sin mand og sin egen mor, som flyttede ind hos familien for at hjælpe i et par måneder.

LÆS OGSÅ Når babylykken går i sort

»Men alt var en kamp for mig. Min datter ville ikke sove, og amningen fungerede heller ikke. Så gav vi hende flaske med det resultat, at hun fik maveproblemer. Og hun var anspændt, når jeg sad med hende. Det hele flød sammen i problemer og var en voldsom kontrast til det strukturerede liv, jeg havde haft som studerende med faste rutiner og tid til både at læse og hygge mig«, siger Hanna, som er 26 år.

Hun oplevede en stor ambivalens:

»Jeg var glad for barnet, men samtidig meget ked af det, fordi hverken hun eller jeg havde det godt«.

Mødre kræver depressionspille-erstatning Hanna var med i en almindelig mødregruppe, som var en blandet oplevelse, fordi de andre i gruppen havde nemme børn og var fri for søvnproblemer og bøvl med mad, mave og muskelspændinger. På sundhedsplejerskens anbefaling kom hun derfor med i en åben gruppe for mødre og børn i vestegnskommunen, hvor familien bor. Her kan man få ekstra støtte og vejledning fra en sundhedsplejerske og en psykolog. Gruppen mødes en gang om ugen, og Hanna var med i fire måneder. »Her var plads til problemerne. De andre lyttede til mig og forstod mig«, fortæller hun. Ikke kun snak Hanna havde besluttet sig for, at der ikke kun skulle snakkes om problemerne. Når hun var i gruppen, ville hun have et svar med hjem. »Jeg spurgte og fik gode råd til, hvad jeg kunne gøre i forskellige situationer med min datter. Blandt andet at jeg ikke skulle tage hende op, når hun vågnede om natten, men bare lige give hende sutten og klappe hende på brystet, mens hun lå i vuggen«, husker Hanna, som elsker at surfe på nettet og gerne havde læst en masse i forvejen om problemerne. »Sundhedsplejersken og psykologen hjalp mig med at få sorteret i og uddybet nogle af de mange informationer. Det er fint at kunne finde en masse oplysninger på nettet, men man kan også komme i tvivl og blive forvirret. Så det var rart at vide, at man kunne få gode råd og svar en gang om ugen«. Datterens gråd påvirkede i perioder moren meget.