Jakob på 5 år storker rundt om kaffebordet i haven og vil have de voksnes opmærksomhed. Hans bror, Johannes, på 8 spiller fodbold, og hans lillesøster, Else, putter på skødet af sin mor. Jakob har taget fint tøj på og klipset en ørering i det ene øre, fordi han skal fotograferes. Han må nu vente og nøjes med et kram og et påbud om ikke at afbryde, for hans farmor, Annette Danbjørg, 66 år, og hans mor, Dorthe Boe Danbjørg, 36 år, skal tale om børneopdragelse.
Ydre styring
Det får dem begge til at tænke på Johannes’ 8-års fødselsdag for nylig. Børnene, som var på besøg, hørte slet ikke efter, hvad Johannes’ mor sagde, og de voksne kunne ikke fange drengenes opmærksomhed til at synge fødselsdagssang.
»Det var mig, som skulle være autoriteten, men de var helt ligeglade«, siger Johannes’ mor, Dorte Boe Danbjørg, som på et tidspunkt fik en fuckfinger af et barn.
»De var godt nok meget levende og krævende«, siger farmor Annette Danbjørg, 66 år, som var med til festen.
»Man tænker, at forældrene burde træde i karakter. Jeg synes, at børnene har brug for meget ydre styring, hvor de tidligere havde en stærkere indre styring. Man vidste, at sådan gør man her«.
LÆS OGSÅSmåbørnsforældre sender sexlivet ud af soveværelset
Og den iagttagelse er Annette Danbjørg ikke ene om. I en rundspørge til landets daginstitutionsledere svarer 9 ud af 10, at de oplever, at forældre de sidste 10 år generelt er blevet mindre tilbøjelige til at træde i karakter og sætte grænser for deres børn.
»Vi oplever flere og flere børn, som er forvirrede og bliver stressede af at skulle styre en hel familie, fordi forældrene ikke tager lederskabet i familien på sig«, som en skriver.
LÆS OGSÅForskere: Strenge forældre får umulige børn
Det er ikke underligt, hvis forældrene er i vildrede. Det mener lederen af Familielaboratoriet, som rådgiver forældre ud fra familieterapeut Jesper Juuls teorier, Camilla Justesen, 39 år. Forældrene står nemlig i en historisk helt ny situation.
»Den generation, som nu har fået børn, er vokset op i institutioner. Den har selv gået i vuggestue og børnehave. Derfor står vi ikke med de erfaringer, generationerne før os havde. De var i højere grad vokset op med deres far og mor og kunne trække på forældrenes erfaringer«. Lærte at holde hus
Forældre af i dag må derfor »opfinde sig selv«, mener Camilla Justesen.
»For bare 50 år siden var der meget mere fælles enighed om, hvordan man gjorde tingene, for eksempel var roller mellem forældrene klarere fordelt, og der var kutyme for, hvordan et måltid så ud«.
Det kan Annette Danbjørg genkende. Hun voksede op som en ud af seks på en gård, hvor hendes farmor tog sig af hende.
»Jeg lærte at holde hus. At skure træmøbler med brun sæbe og pudse sølvtøj. Dengang blev man socialiseret i familien, og man talte ikke om opdragelse«.
Da hun selv fik børn, var børnene ikke et projekt, som hun synes, at de er i dag. »De kom bare«, som hun siger. Og selv om der var et opgør med autoriteterne i slutningen af 1960’erne, havde de voksne deres »gode opdragelse«, som de førte videre. Ingen facitlister
Netop opgøret med autoriteterne har været afgørende, mener Camilla Justesen.
»Da vores forældre var børn, var autoriteter nogle, man hørte efter og ikke satte spørgsmålstegn ved. Dengang var man en autoritet, bare fordi man var forælder. I dag skal de voksne gøre sig fortjent til barnets respekt«.
Det er forældrene selv, som har lært børnene, at vi ikke er autoriteter. Blandt andet fordi de er søgende.






























