Hvis deres bedste vens forældre stod for at skulle skilles, anbefaler de fleste delebørn en deleordning. Det siger en række børn, som bor halvdelen af tiden hos deres far og halvdelen af tiden hos deres mor, i en ny rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten er den første af sin slags om fænomenet ’delt forældreskab’, der inden for de sidste 10-15 år er gået fra at være et marginalt fænomen til at være mainstream. I dag er det hvert sjette skilsmissebarn, som lever i en deleordning. Forskerne vil ikke med rapporten drage en nagelfast konklusion om, hvorvidt det er godt eller skidt for børn at have to hjem. Men de konkluderer, at samarbejdet mellem barnets forældre er altafgørende. »Det er mere besværligt for børn at have to hjem end et. Men det er ikke ensbetydende med, at det er mere belastende for alle børn. Hvis forældrene kan skabe kontinuitet mellem de to familieliv, kan det fungere godt«, siger seniorforsker ved SFI Mai Heide Ottosen, som står bag rapporten, der bygger på interview med 56 børn og forældre. Kontinuiteten består både i, at forældrene skal være meget enige om opdragelsen af barnet, men også helt lavpraktisk, at børnene generelt trives bedre, hvis forældrene bor tæt på hinanden og er villige til at bytte dage og til at hente det glemte sportstøj. Undersøgelsen peger også på, at deleordninger er lettere for mindre børn, mens det bliver mere besværligt, når børnene bliver ældre, og teenageren vil have adgang til yndlingstøjet og bo tæt på vennerne. Ikke for barnets skyld Deleordningerne er ifølge rapporten sjældent etableret i barnets interesse. Det er oftere et spørgsmål om, at det var den ordning, forældrene kunne blive enige om, eller ud fra en tanke om, at det er det mest retfærdige. Der er også i rapportens cases eksempler på, at især mødre faktiske syntes, at det var bedre, hvis børnene fik en fast base, men de fravalgte at kæmpe for det for at holde konfliktniveauet nede.
Deleordningerne har da også levet et udskældt liv ud fra et synspunkt om, at børn har brug for ét hjem, og organisationer som Børns Vilkår er kritiske:
