Filterkaffe er bedst for blodet

Bedst for dig. Filterkaffe er ikke den mest populære kaffevariant, men den bedste for dig, der har for højt kolesteroltal.
Bedst for dig. Filterkaffe er ikke den mest populære kaffevariant, men den bedste for dig, der har for højt kolesteroltal.
Lyt til artiklen

Et stort antal danskere elsker den forkerte kaffe. Over 60 procent af os foretrækker enten stempelkaffe, espresso eller Nescafé, men disse kaffetyper kan være skadelige. For når kaffe brygges uden at løbe igennem et filter som stempelkaffe, espresso, nespresso, kogekaffe og Nescafé, er indholdet af kolesterolforøgende stoffer højt. Og det kan skabe problemer for de omkring 1,6 millioner danskere mellem 25 og 65 år, der ifølge Hjerteforeningen har forhøjet kolesteroltal.

LÆS ARTIKEL Her gør kaffen godt - og skidt

»Den store forskel på filterkaffe og andre kaffetyper er indholdet af den gruppe stoffer, der kaldes diterpener, og især cafestol og kahweol. De kan øge mængden af kolesterolforøgende protein i blodet, og det kan forhøje kolesteroltallet med 5-10 procent«, siger Lars Ove Dragsted, der er professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og en af eksperterne bag rapporten om kaffe.

Filterkaffe er det sikre valg

Generelt er det ingen synd at elske sin kaffe. Faktisk peger Vidensråd for Forebyggelses nye rapport om kaffe og sundhed på, at 3-4 kopper filterkaffe om dagen kan mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 10 procent.

De fleste kan dog fortsat roligt tænde for espressomaskinen, men det anbefales, at man hovedsagelig drikker filterkaffe, hvis man har forhøjet kolesteroltal. Kolesterol er fedtstoffer i blodet, og et for højt indhold skaber aflejringer i blodårerne, der kan forårsage blodpropper.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her