Skruen uden ende: Man smører sine halvtørre læber med læbepomade, og pludselig er man fanget i afhængighed og skal smøre igen og igen.
Sådan er der i hvert fald mange, der opfatter effekten af de små fugtstifter, som især i vinterhalvåret finder vej til håndtasker og buskelommer. Men er der medicinsk belæg for påstanden, eller er der tale om en sejlivet skrøne?
Spyt med tørreenzymer
Mest det sidste, vurderer overlæge, dr.med. Claus Zachariae fra Dermato-Venerologisk Afdeling på Gentofte Hospital.




























