'Oh baby, baby', lyder det knagende og knirkende fra en ung og lyserød Britney Spears.

Du hører hende i radioen. Senere i livet bliver din sendeflade i tv fyldt op med reality-programmer, og du stifter bekendtskab med blandt andre de rige piger Paris Hilton og Kim Kardashian, der begge har gjort en levevej ud af at være sexede, tilbagelænede og ... hæse?

LÆS OGSÅ Ny trend: Unge kvinder finder den 'knirkende stemme' frem

De tre damer har nemlig det til fælles, at de knirker på stemmen.

Forleden kunne Politiken bringe historien om knirket, som retoriker Thea Sejr kalder en ny tendens blandt de yngre piger. Selve knirket frembringes, når lufttrykket under stemmelæberne er svagere end det tryk, stemmelæberne laver. Det giver stemmelæberne en længere lukketid, og det er lidt teknisk. Men det er faktisk rigtig nemt at komme til at knirke ubevidst, og de fleste af os, både mænd og kvinder, gør det ofte naturligt i slutningen af vores sætninger. Men når man knirker på hele sætninger eller på ord midt i sætningen, som de amerikanske kendisser, er det måske ikke længere helt så naturligt.

Du eksponeres for knirk fra en tidlig alder, for selvom du hverken hører Britney i radioen eller beskæftiger dig med reality-tv, kan du få knirket fra andre, der gør det. Om ikke andet, så gennem de danske medier, der lader sig afsmitte af amerikansk film og musik.

»Det er næppe underholdningsindustrien, der har opfundet eller indført stemmetendensen, men den har været med til at udbrede den og bidrage til opfattelsen af, at det er cool. Og det gør det attraktivt for andre unge kvinder at efterligne«, fortæller retoriker Thea Sejr, der beskæftiger sig med sprogtendensen.

Hun bruger de danske radioværtinder som et eksempel på afsmitningen gennem underholdningsindustrien - fra vært til lytter.

»Herhjemme er mange musikværter og musikinteresserede influeret og inspireret af den amerikanske musikscene, og unge, kvindelige radioværter og lytterne påvirkes derfor også af tendensen. Hvis radioværter, skuespillere og sangere knirker, vil lyttere, seere og fans finde det mere naturligt at høre enten sig selv eller andre knirke. Det kan også blive en social markering af, at man tilhører for eksempel Unga Bunga-miljøet eller andre musik- og kunstmiljøer«, skriver hun i sin artikel 'De unge kvinder knirker' på Kommunikationsforum.dk

Lektor i sociolingvistik Pia Quist arbejder med det moderne talesprog og med, hvordan unge bruger det. Hun har fulgt debatten om knirkeriet med stor interesse, og hun mener, at det er for tidligt at afgøre, om knirk på stemmen er en decideret tendens. Ifølge hende mangler der nemlig danske sprogstudier, der kan kortlægge præcis hvem og hvor mange, der knirker, og hvorfor og hvordan de gør det. Indtil videre kan der altså kun være tale om en fornemmelse af en trend med udspring i det amerikanske.

»Men hvis det her er en tendens, som Thea Sejr siger, så er det, så vidt jeg ved, første gang, at et udtaletræk ser ud til at brede sig fra USA via medierne. Det er ret interessant, for det danske sprog tager normalt enkelte ord. Unge og voksne bruger engelske låneord som 'cool' og 'fuck' – you name it!«, forklarer hun.

Trendsætterne udvider vores ordforråd

Det nye skulle være, at de yngre piger bevidst knirker for at efterligne deres idoler, eller for at signalere at tilhøre en gruppe af kvinder, der både er attraktive og veluddannede på den afslappede måde. Knirket giver nemlig en hæshed, der minder lidt om en rusten gang tømmermænd eller en hals, der er træt af at skrige efter en uges Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ Pankønnet eller transperson? Nu kan du være 58 forskellige køn på Facebook

Det er sandsynligt, at pigerne påvirkes gennem medierne, og Lektor Pia Quist vil heller ikke afvise, at en amerikansk sprogtendens kan have bredt sig til Danmark, og at den muligvis kommer ud gennem radioen.

»Det er rigtigt nok, at det ofte er på den måde, sproglige nydannelser spreder sig. At trendsættere sætter nogle identifikationsprocesser i gang. Det kan være bevidst, men meget foregår under bevidsthedsniveau, som når man for eksempel pludselig indtager et nyt ord i sit ordforråd. Det, man kan spekulere i, er, om udviklingen denne gang kommer fra amerikansk mainstreamkultur, som man kun har adgang til gennem medierne. Sprogfænomener spreder sig oftest gennem samtale ansigt til ansigt, men sådan kan det jo ikke foregå her - hvis det foregår fra amerikanske medier til danske, videre til radioværterne og så til de unge sprogbrugere i Danmark«, forklarer hun.

fortsæt med at læse

Det skal være lettere at skifte køn