Lyt til artiklen
Vi kender en alle sammen, enten fra os selv, fra vores børn, eller vores venner – den dårlige taber. Ham, der kaster pengene i hovedet på dig, når han lander på din Rådhusplads i Matador og nu bliver klædt af til skindet. Eller datteren, der vrisser: »Spillet er dumt!«, når hun bliver slået hjem i Ludo.
Gyldendals Den Store Danske definerer en dårlig taber således: »En, der ikke forstår at tabe en sportskamp med værdighed«. Netop værdighed og status er noget, vi er bange for at miste, og det er der ikke noget nyt i.
