Familien Mejnertz/Borchorst er, som familier er flest. Mor, far, to børn - en dreng og en pige. De er også, som familier er flest, når det gælder skænderier mellem børnene. For ligesom et flertal af danske børnefamilier, så oplever de, at der er rigtig mange konflikter mellem familiens søskende.
Egentlig havde forældrene troet, at det ikke ville blive så slemt, når der er tre et halvt år mellem storebror og lillesøster, og når børnene ikke har samme køn.
»Men de skændes godt nok meget. Nogle dage ryger de i totterne på hinanden mindst 10 gange, og det sker næsten aldrig, at de slet ikke skændes en hel dag«, fortæller Eva Borchorst Mejnertz om børnene Birk på otte år og Emma Pil på fire et halvt.
LÆS OGSÅ Guide: Sådan håndterer du dine børns skænderier
Ofte er det de samme skænderier, der gentager sig. Det er stort set fast rutine, at morgenmaden ender i skrig og skrål, fordi Birk bliver irriteret over, at Emma ikke er lige så morgenfrisk, som han er. Hun er typisk følsom om morgenen, og hun kan for eksempel fare i flint over, hvis rosinerne ikke er mørke nok. Og Birk kan ikke modstå at kommentere det på en lidt nedladende facon.
»Han sidder bevidst og bruger ord, hun ikke forstår, men hun fornemmer tonen, og så ender det tit med, at hun slår ham, og så kører det«, forklarer Eva Borchorst Mejnertz, 35.
Gå hinanden på nerverne
Ved sengetid er der også en tilbagevendende konflikt. Den går på, hvem der skal ligge hvor i forældrenes seng under godnathistorien. Af uransagelige årsager er venstre side den bedste, og sådan har det været i mere end et år nu. Hver aften, når de skal puttes i samme seng, kommer de to søskende op at skændes om det, og trods forældrenes utallige forsøg på mægling, så har de måttet kapitulere og simpelthen droppe at putte børnene sammen. Venstre side er bare bedst, og det kan ingen lave om på.
Dertil kommer de mange andre vilkårlige skænderier i løbet af en dag. Familien har lige været på ferie på Malta, men heller ikke der var der pause i ukvemsordene mellem Birk og Emma Pil.
Mor til tre har ændret strategi - nu skændes børnene mindre»På et hotelværelse med fire mennesker er der rig mulighed for at gå hinanden på nerverne«, konstaterer Nikolaj Gandrup Borchorst, 35, tørt og fortæller, at selv på ferien opstod der et af de skænderier, der gentog sig dag for dag.
»Der var en evig kamp om, hvem der skulle have lov til at trykke på knappen i elevatoren. Noget så banalt, men altså alligevel noget, de kunne komme op at skændes om gang på gang«.
Synes du selv, du har en tendens til at gribe for hurtigt ind, når dine børn skændes?
Begge forældre oplever, at deres egen reaktion på skænderierne afhænger meget af, hvor trætte de er og hvor meget mentalt overskud, de har. Jo mere overskud, jo hurtigere er konflikterne overstået, og jo mindre energi skal de bruge på at håndtere dem.
»Men selv om jeg udmærket godt ved, at det hænger sådan sammen, så kan det være virkelig svært at reagere rationelt i situationen, hvis jeg er helt vildt træt og udkørt efter en lang dag«, forklarer Eva Borchorst Mejnertz, der godt tør indrømme, at hun ind imellem kommer til at råbe ad sine børn.
»Jeg får det sådan, at nu er det bare nok! Jeg er træt, jeg føler mig trængt, og jeg kan ikke holde ud at høre på den larm mere«.
Hårdt at være i
Hun bliver altid ked af det, når hun har råbt og skældt ud, og hun lægger vægt på at sige undskyld til børnene og forklare dem, at hun nok skal blive god igen. Lige nu blev det bare for meget.
Også Nikolaj Gandrup Borchorst taber af og til besindelsen.
»Det føles som et personligt nederlag at råbe ad børnene. Men det er så svært at finde den ultimative tålmodighed frem hver gang og håndtere skænderierne fra den optimale pædagogiske indgangsvinkel«.
LÆS OGSÅ Søskende skal helst skændes for at få det godt med hinanden
Nikolaj Gandrup Borchorst beskriver skænderierne som enormt hårde at være i.
»Det stiller store krav til os som forældre. Hvis bare én i familien er i dårligt humør, så eskalerer skænderierne hurtigt, og der er ikke nogen let måde at stoppe dem på - vi har i hvert fald ikke fundet den«, siger han og reflekterer over, at konflikterne næsten altid bunder i, at storebror bliver frustreret over, at lillesøster ikke har samme abstraktionsniveau som ham.
»De kan være så kærlige og søde overfor hinanden og have gang i en rigtig god leg, men med ét, så vender det på en tallerken«.
Når forældreparret ganske ofte spørger sig selv, om det virkelig kan være rigtigt, at deres to børn skal skændes så meget, og at det skal være så svært at håndtere, så hjælper det at tale med andre forældre, fortæller Eva Borchorst Mejnertz.
»Så bliver vi mindet om, at det er helt normalt, og det bliver lettere at tilgive sig selv for, at man ikke altid er den perfekte forælder«.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
fortsæt med at læse
