For cirka et år siden fik Nanna Hauch nok. Nok af, at hendes tre børn nærmest konstant skændtes. Nok af hele tiden at forsøge at dømme i konflikter, der alligevel kørte af sporet. Nok af den evige ufred og grimme ord, der føg gennem hjemmet i Gentofte.
Derfor henvendte hun sig til familieterapeut Fie Hørby for at få råd og vejledning i, hvordan pokker hun skulle blive bedre til at håndtere børnenes konflikter.
Til at begynde med var hun skeptisk. Kunne det virkelig passe, at hun bare skulle blande sig udenom og lade børnene selv klare det?! Men jo flere argumenter, hun hørte, jo mere troede hun på, at det var den rigtige vej at gå, og hun kastede sig ud i at forsøge.
Søskende skal helst skændes for at få det godt med hinandenDe tre børn - en pige på 14, en dreng på 12 og en pige på 9 år - var for alvor begyndt at toppes, da familien et år tidligere flyttede hjem til Danmark fra Svejts. Der var uro i familien, dels på grund af flytningen, men også mellem forældrene, som siden er blevet skilt. Især de to ældste børn kunne efterhånden ikke være i nærheden af hinanden, uden det gik galt.
»Alt havde konfliktpotentiale. De kunne trigge hinanden med de mindste ting og ofte endte konflikterne med slåskampe, hvor vi måtte splitte dem ad. Vi røg alt for hurtigt ud i at skælde ud, presse dem til at sige undskyld til hinanden og kom på den måde til at stå som dommere i konflikterne«, husker Nanna Hauch.
Derfor kastede hun sig kort efter bruddet med børnenes far ud i at følge familieterapeutens anvisninger i håb om at opbygge en mere harmonisk hverdag som skilsmissemor til de tre børn.
»Jeg var blevet så træt af alle de skænderier. Jeg kunne ikke holde ud at skulle splitte dem ad, hver gang deres konflikter tog overhånd. Så selv om det var svært at lade være med at blande mig, så lå der også en kæmpe lettelse i ikke at gå aktivt ind i deres konflikter, før de selv bad mig om hjælp«, fortæller Nanna Hauch.
Lyt uden at dømme
Til at begynde med var børnene helt paf, og især den ældste datter følte sig svigtet, fordi hendes mor ikke længere gik ind og tog parti og dømte i konflikterne. De første uger og måneder blev tingene kun værre, og et skænderi mellem de to ældste børn endte med både blå mærker og en knust Iphone.
»Det gik helt over gevind. Men vi fik talt godt om det bagefter, og vi endte med at splitte regningen for reparationen i tre - jeg tog min del, fordi jeg som den voksne ikke havde været god nok til i tide at hjælpe med at opløse konflikten«.
Det, Nanna Hauch ifølge familieterapeuten burde have gjort, var at bryde ind og tilbyde sin hjælp. Lytte til hvert barn uden at tage parti og uden at dømme og så hjælpe dem til at finde en fælles løsning.
Guide: Sådan håndterer du dine børns skænderierMen selv om konflikterne i den første tid ind imellem løb af sporet, så var Nanna Hauch standhaftig. Også, når de slog hinanden, kastede ting efter hinanden, ødelagde hinandens ting, forfulgte hinanden ind på værelserne, råbte og skreg.
»Med støtte fra terapeuten fortsatte jeg med at lade børnene løse konflikterne selv og holdt mig helt fra at dømme - også, når de fiskede efter at få ret. Det var hårdt, men nu virker det«, siger Nanna Hauch med tydelig tilfredshed i stemmen.
Hun fortæller, at der stadig kan være heftige konflikter mellem børnene, især de to store, men de udvikler sig ikke til slåskampe længere, og de løser dem næsten altid selv. Og de to yngste har fået et helt almindeligt, omsorgsfuldt søskendeforhold til hinanden - selvfølgelig er der skænderier, men ikke noget at tale om.
»De er blevet meget bedre til at give sig på skift alle tre. Det er ikke sådan, at jeg bare ignorerer dem, når de skændes, men jeg går ikke ind og dømmer. Hvis der er behov, hjælper jeg dem til at lytte til hinanden. Jeg ser hver enkelt mere, end jeg gjorde før, hvor jeg var alt for hurtig på aftrækkeren og ikke lod dem færdiggøre deres konflikt på egen hånd«.
'Så gør da noget'
Nanna Hauch synes stadig, det er svært at lade være med at tage stilling - ‘giv hende nu bolden’, ‘lad være med at drille’ - men hun øver sig og nyder, at når hun ikke hele tiden skal bruge energi på at være dommer i børnenes konflikter, levner det tid og rum til, at hun kan udvikle nye relationer til dem.
»Vi er begyndt at tale mere sammen i stedet for, at jeg hele tiden får rollen som opdrager. Jeg kan godt falde i og komme til at være dommer, men jeg er bevidst om det og får som regel stoppet mig selv. Og så siger jeg undskyld til dem, hvis jeg har været med til at eskalere deres konflikt«.
Nanna Hauch synes, det kan være ekstra svært at holde fast i at lade børnene løse konflikterne selv, når familien er sammen med andre mennesker.
»Nogle gange kan jeg mærke, at folk sidder og tænker ‘så gør da noget!’. Men jeg prøver alt, hvad jeg kan, at holde fast, for jeg ved jo, at det virker i sidste ende. Så siger jeg til mig selv, at ‘det er en proces. Vi lærer af det alle sammen’. Og jeg er så lykkelig for, at jeg ikke længere skal hoppe fra konflikt til konflikt hver eneste dag - så må folk tænke, hvad de vil«.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
fortsæt med at læse
