Tænk, så har de gjort det igen. På min elskede Grenåvej, hvor jeg kører sammen med 20.000 andre bilister næsten hver dag, mødte jeg forleden en mand, der kørte i midterrabatten med sin store plæneklipper. Han kørte frem og tilbage hele dagen, for rabatten er 5 meter bred og 8 km lang, og han var mørkebrun af den stegende sol.
Bagefter var rabatten vissengul, og de følgende dage blev den lysebrun. Det har ikke regnet i en måned, og så holder klippet græs op med at vokse, mens det uklippede bruger energien på at blomstre smukt og vaje for vinden. På Grenåvej, som jeg har kæmpet hårdt for i adskillige år, var der endda masser af margeritter, der blomstrede sammen med græsset. Alt det blev fjernet på en dag og erstattet af vissenhed. Øv, øv og atter øv.
