3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Spørg Søren Ryge: Kan jeg bruge en vertikalkultivator til at bekæmpe mos, eller er det dårligt for græsrødderne?

Andreas Haubjerg/POLFOTO
Andreas Haubjerg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Arne Lauritzen: Jeg kan i øjeblikket sidde på min græsplæne og rive masser af tørt mos op. Tænker på at bruge min vertikalkultivator, da det jo er meget nemmere, men vil den ødelægge de noget tørre græsrødder? Skal jeg hellere vente, til plænen er grøn igen?

Søren Ryge Petersen: Ja, det er en hård sommer for græsplænerne, men de overlever jo. Når regnen kommer igen på et tidspunkt, vågner de op og vokser videre. Og mosset? Det har det lige så hårdt, og jeg gætter på, at det simpelthen er dødt. Hvis du kører over det med plæneklipperen helt i bund, vil det blive til støv. Derimod ville jeg lade vertikalskæreren stå. Den er sådan en smart opfindelse til golfgreens og lignende supergræsplæner, hvor græsset skal vokse så kort og tæt som muligt. At bruge den på en vissen græsplæne vil svare til at slå på en, der ligger ned. Men for en ordens skyld: Prøv da torturinstrumentet på en del af græsplænen, og se, hvad der sker. Den ene gang, jeg lånte en vertikalskærer for at fjerne mos, forsvandt både mos og græs i et halvt år, og derefter kom mosset igen.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her