Den typiske maratonløber er langbenet og spinkelt bygget. Benene er synligt mere muskuløse end overkroppen, og der er ikke et gram overflødigt fedt nogen steder.
Og så er det som regel en mand. Kun 15-20 procent af de omkring 10.000 danske maratonløbere er kvinder. Men hvorfor ser maratonløberen sådan ud? »Jo mindre vægt desto lettere er det at løbe ved samme hastighed«, lyder det enkle regnestykke fra Christian Neergaard, fysioterapeut med speciale i løbeanalyse og skader og forfatter til ’Gyldendals Løbebog’.
Spinkel og udholdende
Nøgleordet er ’løbeøkonomi’. Den spinkle kropsbygning, som er trimmet for overflødig vægt, er optimal til at løbe hurtigt i lang tid. »Iltoptagelsen er det vigtigste under et maraton. Det handler om at have en god kondi og udholdenhed. Store overarme skal maratonløbere ikke bruge til noget. Det er blot overflødig vægt at slæbe med sig«. Mysteriet om, hvorfor kenyanerne dominerer elitescenen i alle distancer fra fem kilometer og op, handler også om overflødig vægt. En kenyaner kan stadig løbe hurtigere end en europæer, selv om de to har nøjagtig samme kondi, fordi kenyanerens lægge har mindre volumen end europæerens, viser videnskabelige undersøgelser. »Og det er gram, der tæller, når man skal flytte benene så mange gange som under et maraton«.
