Hvad sker der, når et menneske løber langt over maratondistancen? Og er det overhovedet sundt?

Få svaret på disse spørgsmål fra Michael Voigt, professor i idræt på Aalborg Universitet. Han har netop gennemtrevlet alt, hvad der er af ny forskning om ultraløb. Og han har selv deltaget i et 100 km løb.

Er det sundt at løbe så langt?

»Det er ikke sundt. Det ved deltagerne, og det er videnskabsfolk enige om. Hele pointen med så lange distancer er at udfordre grænserne for, hvad et menneske kan udholde. Det handler om at præstere – ikke om at være sund«, siger han.

Det farligste ved løb i den længde er, at muskelvævet tæskes så hårdt igennem, at der kommer utallige små blødninger. Kroppens reaktion på blødningerne er at udløse proteiner i blodet.

LÆS Dansk ekstremløber vandt over Alperne

»Det svarer til, at små muskelfragmenter svømmer rundt i blodet. Det er nyrerne, som skal si de løse fragmenter ud af blodet. Fordi fragmenterne er store, kan de tilstoppe nyrerne«, siger Michael Voigt.

Det kan føre til nyresvigt, og der er eksempler på, at ultraløbere har været nødt til komme i dialyse for at rense blodet og få nyrerne til at fungere igen.

»Men det er det værst tænkelige scenarie«, siger professoren i idræt.

»Generelt er løb en fordel for sundheden, men der er også store omkostninger forbundet det. Det er helt afgørende, at træningen skal doseres, så kroppen når at følge med i træningsforløbet«.

Er det bedst at være ung?

»Det kan være en fordel ikke at være helt ung, fordi det kræver tålmodighed at træne så langsomt op, forklarer Michael Voigt, der også har et bud på, hvorfor gennemsnitsalderen på ultraløb ofte er omkring fyrre år«, siger han.

»Forskningen har vist tendens til, at den bedste løbeeffektivitet opnås i alderen fra 35 til 40 år«.

Forklaringen er, at musklerne i den alder har en tilpas elasticitet og strammer de rigtige steder omkring knoglerne, så kroppen økonomiserer med energien. Og det bliver selvsagt helt afgørende, når afstandene er så lange, som de er ved ultraløb.

Tager hjernen skade af de mange bump?

Tværtimod siger Michael Voigt, professor i idræt på Aalborg Universitet.

»Fysisk har løb en gavnlig virkning på hjernefunktionen. Så fysisk vil der ikke opstå kriser for hjernen«, siger Voigt.

LÆS Gør løbet afslappet med en bedre løbestil

Når kroppen belastes, udløses endorfiner i hjernen, som kan sammenlignes med opium, som nedsætter følelsen af smerte.

Til gengæld kan der for nogle løbere opstå træningsafhængighed, ligesom de meget voldsomme træningsforløb også kan medføre social isolation.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Politiken Motion og få ugens løbetip i din indbakke. Skriv din mail i boksen herunder. Så deltager du i lodtrækningen om 50 startnumre til Copenhagen Marathon i maj 2011.Vinderne får besked 1. december.