Hun er eneste kvinde, der har løbet med alle 31 gange, hvor der indtil nu har været Copenhagen Marathon.

Hun var i en alder af 39 år en af de kun 47 kvinder, der stillede til start til det første Copenhagen Marathon i 1980 på Frue Plads. Og hun er nok den eneste maratonløber nogensinde, der har passet en fuld weekendvagt på hospitalet kun afbrudt af en rask lille løbetur i København på 42,195 km. Men nu er det slut, siger Ruth Hedegård. Bentøjet holder ikke til de lange ture, og der er ikke noget ved at løbe maraton, når man pludselig er to timer langsommere end sin personlige rekord, som var 3.38 i Hamburg i 1988. En sand frontløber
Ruth Hedegård, 70 år og sygehjælper fra Amager, var lidt af en frontløber. På trods af at hun først begyndte at løbe som 35-årig, kastede hun sig frygtløs ud i det første Copenhagen Marathon sammen med kammeraterne fra Motionsklubben Amager. »Vi vidste ikke ret meget om maraton dengang. Der var jo ikke så mange at spørge til råds. Da jeg havde gennemført det, sagde jeg: Det gør jeg aldrig mere. Men allerede samme aften kom jeg til at sige: Næste gang vil jeg ...«. Hvordan var det bagefter at vide, at du havde løbet maraton? »Jeg tænkte: Vi gjorde det. Vi havde simpelthen bestået den prøve«. »Jeg havde jo været på arbejde samme dag på Amager Hospital. Jeg kunne nå en vagt på børneafdelingen, inden vi startede løbet klokken halv tre lørdag eftermiddag. Så kom jeg hjem om aftenen efter maraton og prøvede at sove, men mine ben blev ved med at løbe«. »Dagen efter stod jeg op og gik på arbejde, hvorefter jeg måtte gå lidt før tid for at nå præmieoverrækkelsen i Tivoli. Det var underligt, at jeg ikke kunne få byttet min weekendvagt. Men min afdelingssygeplejerske og en kollega kom og heppede. Det var da altid noget«. Løb i fællesskab Ruth Hedegård begyndte at løbe midt i 1970’erne, fordi hun havde nogle venner, der var flyttet til et nyt parcelhuskvarter i Glostrup. Her løb familierne sammen om søndagen, og det syntes hun lød så hyggeligt. »Jeg spurgte på hospitalet, om der var nogen, der ville med ud og løbe. Så fandt jeg to kolleger, og vi cyklede ned til Sundby Idrætspark, løb to omgange om fodboldbanerne og var helt forpustede. Det var svært at holde sammen på, for så kunne den ene ikke løbe, og så kunne den anden ikke«. Heldigvis fik Ruth Hedegård øje på en notits i Amager Bladet om en flok løbere, der trænede sammen på Amager Strand, og nu begyndte hun at træne regelmæssigt. »Men jeg tog stadig cyklen de 400 meter fra Hedegaardsvej ned til 5-Øren. På den tid løb man ikke bare, og jeg ville da også være blevet alt for udmattet«. Ud over at løbe Copenhagen Marathon år efter år begyndte Ruth i 80’erne at bruge ferierne på at løbe storbyer og kontinenter tynde. »Pludselig skulle man løbe maraton på Den Kinesiske Mur i 1999, og inden da havde jeg været i London og Berlin. Jeg har løbet Honolulu, løbet på indlandsisen og blandt de vilde dyr i Sydafrika. Medoc, hvor man klæder sig ud og drikker vin på depoterne, er sjovt. Tibet med den tynde luft var en udfordring. Cuba var for varmt; der besluttede jeg at nøjes med at løbe en halv«. Hvilken var din bedste? »Det spørger alle om; det kan man ikke svare på. De er så forskellige. New York var en fantastisk oplevelse, men Grønland var jo også noget særligt. Der har været noget særligt ved dem alle sammen«.