Barfodsløb kræver viden og tålmodighed

Lyt til artiklen

Langdistanceløberen Jimmi Olsen har prøvet fem af slagsen.




Løbesko er nærmest et religionsspørgsmål«, siger den 33-årige langdistanceløber Jimmi Olsen, hvis fødder var totalskadede for tre år siden. I dag er han atter klar til sin favoritdisciplin: ultraløb i alverdens ørkner.

LÆS ARTIKEL12 gode råd til barfodsløbere »Jeg har selv været en 100 procent optimalt korrigeret løber i årevis. Mine fødder har været pakket ind i vat og bomuld, indlæg, afstivning og støtte, men det har jeg ændret holdning til. Jeg tror, at de stærkeste fødder er dem, der har gennemgået en varieret træning både med og uden støtte og korrigering«.
Man kan ikke teste for andre
Gennem længere tid har Jimmi Olsen testet fem bud på ’naturlige’ træningssko. Det er sko, der lader fødderne bevæge sig så frit som muligt, og de er derfor den diametrale modsætning til de sko, som pakker langt de fleste motionisters fødder godt ind. Efter grundig afprøvning må han konkludere, at det er umuligt at teste disse sko på andres vegne. LÆS ARTIKELOvervandt blodprop og sejrede i maraton »Selv om vi ved, at cirka 80 procent af alle europæiske løbere pronerer, det vil sige, de falder indad på fødderne, er vores anatomi helt individuel. Forestil dig, at der inden for den gruppe mennesker, som pronerer, er 50 forskellige typer fødder, så har du et billede af fødders anatomiske mangfoldighed. Fravalgte studiet for ultraløbet Andre faktorer som historik, alder, højde og drøjde har også betydning for valget af fodtøj«, forklarer Jimmi Olsen, hvis interesse for løbeteknik og anatomi stammer dels fra hans egen sport, men også fra en tid på medicinstudiet, som han fravalgte for at dedikere en periode af sit liv til ultraløbet. LÆS ARTIKELMaraton overrasker: »Det ændrer vores liv« Derfor opfordrer Jimmi Olsen andre motionister, der vil prøve kræfter med barfodsløb eller naturligt løb, til at opsøge kyndig vejledning, informationer og en mulighed for selv at teste flere forskellige par sko på for eksempel et løbebånd, før man vælger sko. Mange skader Jimmi Olsen har sine grunde til at gå forsigtigt til værks, når det kommer til fødderne: Med en guldmedalje i bagagen fra det 250 kilometer lange The Sahara Race i Egypten i 2006 kom han alvorligt til skade med sin ene fod i et stenskred i Kina under endnu et ørkenløb. Han læderede foden syv forskellige steder, og kort efter vrikkede han om på den anden fod i Chile og sprængte yderligere to ledbånd. »Selv om jeg ikke kunne forhindre selve stenskredet, erfarede jeg i samme periode, at jeg slet ikke var klædt på til konkurrence, hvor alt kan ske. Jeg havde trænet til at løbe ultralangt, på grænsen af min maksimale kapacitet, men på en dansk landevej og i superkorrigerende sko«. Drastisk skift gav skader »Tre af mine venner, der løber på højt plan, har forsøgt at lave et drastisk skift fra korrigerende sko til barfodssko på grund af skoenes fordele som kortere svævemoment, øget skridtfrekvens og løb helt fremme på forfoden, hvor skridtafviklingen bliver en slags stempelbevægelse, der medfører højere fart. Prisen var høj og efterlod dem alle med seriøse skader, som de til dels stadig døjer med«. Typiske skader er forfodsfraktur, inflammation eller andre problemer med for eksempel svangsenen eller akillessenen. LÆS ARTIKELEn løbetur i sand og skov forebygger skader Denne type sko er heller ikke meget andet end en simpel sål og lidt kunststof. Skoene er ultrafleksible, nærmest slaskede, og fnuglette. To af de sko, Jimmi Olsen har testet, Five Fingers og Nike Free, er regulære barfodssko, hvis primære formål er at beskytte huden mod det underlag, man bevæger sig på. Frihedsfornemmelse har sin pris »Alle skoene ønsker at fremelske følelsen af frihed ved at virke ikke-stabiliserende. Det betyder også, at de ikke er særligt holdbare. De har porøse overdele, hælkapperne er bløde, og sålerne har ingen affjedring, og lige på nær Lunar Elite fra Nike, som er det af de fem par, der minder mest om en normal løbesko, er målet at give fødderne totalt fri«, forklarer Jimmi Olsen. Efter at have testet skoene i ugevis er Jimmi Olsen tydeligvis positivt overrasket over mulighederne i denne slags sko. »Hver af de fem sko har sit eget system og passer til hver sin type fod, kropsbygning og løber. Fællestrækket – ud over bevægelsesfriheden – er, at skoene fordrer forfodsløb. Det vil for mange motionister betyde en helt anden måde at bevæge sig på, og det er noget, man skal træne sig op til. Men finder man den rette sko og får instruktion i at løbe i den samt bruger den som et supplement til den korrigerende sko, kan den være med til at optimere ens præstation«, vurderer Jimmi Olsen. Træningen skal varieres

Varieret træning er generelt forbundet med skadesforebyggende effekt, fordi man styrker muskler, bindevæv og led til enhver overraskelse, og det er Jimmi Olsens vigtigste råd til andre motionister.

»Vær ydmyg over for denne løbetendens. Hvis du vil kaste dig ud i at eksperimentere med den, så hav tålmodighed, og behold dine korrigerende sko. Jeg tror ikke, vi kommer uden om altid at have et par sko med god støtte og korrigering til at veksle med«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her