Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Politiet opfordrer personer til at holde sig væk fra område efter brand i lejlighedsbygning i København.

To tilskadekomne efter brand i lejlighedsbygningVesterbrogade

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mindst to personer er kommet til skade som følge af en bygningsbrand på Vesterbrogade torsdag eftermiddag.

Det oplyser Nicolai Ullits, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om, hvor slemt de er kommet til skade.

Branden er opstået i en etageejendom på Vesterbrogade 163 i København.

Politi og brandvæsen er til stede i området, hvor der er afspærret, oplyser Nicolai Ullits.

»Vi beder folk om at holde sig fra området, så politiet og brandvæsenet kan gøre deres arbejde, siger vagtchefen.

Myndighederne forsøger at få branden under kontrol og er i gang med at evakuere personer i bygningen.

Busser, der sædvanligvis kører forbi stedet på Vesterbrogade, er blevet omdirigeret, lyder det.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her