Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise har været årsag til et større fald i beskæftigelsen i de fleste OECD-lande. Beskæftigelsesfaldet er en naturlig reaktion på faldet i produktionen og dermed i virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Det normale mønster i en sådan situation er, at beskæftigelsen falder for alle aldersgrupper. Oftest rammes de unge på vej ind på arbejdsmarkedet hårdere, men alle grupper bliver ramt. Sådan har det været under tidligere kriser.
På et punkt adskiller den aktuelle krise sig imidlertid fra dette mønster, og det er i forhold til de ældres position på arbejdsmarkedet. Figuren her viser ændringer i den samlede beskæftigelsesgrad fra toppunktet i 2008 lige inden finanskrisen og igen i 2013, fem år inde i krisen.
Beskæftigelsesgraden måler, hvor stor en andel af en given aldersgruppe der er i beskæftigelse. Her ser man tydeligt effekten af finanskrisen, målt på den samlede beskæftigelse for gruppen mellem 15 og 64 år.
Mellem 2008 og 2013 er beskæftigelsesgraden faldet i næsten alle lande (de røde søjler i figuren) som følge af den økonomiske krise. Beskæftigelsesgraden for aldersgruppen 55-64 år (de blå søjler i figuren) er imidlertid steget i de fleste lande. Ikke alene er det lykkedes at fastholde beskæftigelsen for denne aldersgruppe, det er lykkedes ligefrem at øge den. Det gælder også for Danmark, hvor der har været et generelt beskæftigelsesfald, men en stigning i beskæftigelsen for de 55-64-årige. Stigningen har her været koncentreret omkring de 60-64-årige.
Denne udvikling udfordrer myten om, at de ældre er særligt udsatte på arbejdsmarkedet og står forrest i arbejdsløshedskøen under en krise.
Det er en udbredt opfattelse, at det er svært at skabe et velfungerende arbejdsmarked for ældre. Men med flere ældre i job i en situation, hvor beskæftigelsen generelt har været faldende, er dette tilbagevist.
Det er dog fortsat sådan, at det kan være svært for ældre at finde et job igen, hvis de bliver ramt af ledighed. Men samlet er aldersgruppen ikke mere sårbar over for en økonomisk krise end andre aldersgrupper – snarere tværtimod.
Bedre uddannelse med årene
Der er flere årsager til denne udvikling. En af dem er en såkaldt mekanisk effekt i kraft af, at aldersgruppen 55-64 år med tiden ændrer sig. Som tiden går, skiftes aldersgruppen ud med nye generationer. Disse er, gennemsnitligt set, bedre uddannet, og beskæftigelsesgraden er generelt højere for personer med mere uddannelse.
Uafhængigt af konjunkturudviklingen var det således forventningen, at beskæftigelsesandelen for aldersgruppen 55-64 år ville stige. Alligevel er udviklingen overraskende. En væsentlig forklaring på den er reformer af pensionssystemer og pensionsaldre med det formål at få de ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. I nogle lande har man reformeret mulighederne for tidlig tilbagetrækning (efterløn) som for eksempel i Danmark og Finland, i andre lande er der tale om mere generelle reformer på pensionsområdet.
Et argument mod sådanne reformer har her været, at der ikke er et arbejdsmarked for de berørte aldersgrupper. Udviklingen viser dog klart, at dette argument ikke holder.
To fyrede får ny chance for at bevise aldersdiskriminationEr den gunstige udvikling for de ældre så sket på bekostning af de unge generationer?
Flere undersøgelser har set på det spørgsmål, og typisk finder de ikke, at der er en direkte konkurrence mellem de unge og de ældre om jobbene. Flere ældre i beskæftigelse er ikke direkte knyttet til færre unge i beskæftigelse. Dynamikken og tilpasningen i arbejdsmarkedet er mere kompliceret.
Som det fremgår af figuren, er det heller ikke sådan, at de lande, der har de største stigninger i beskæftigelsen for de 55-64-årige, har haft et større fald i beskæftigelsen for eksempelvis de 20-24-årige end andre lande.
Den udvikling medfører nu, at de fleste lande vælger en strategi, hvor tilbagetrækningsalderen skal øges. I flere lande – som i Danmark – er målsætningen, at den skal følge med levetiden op.
Det er en afgørende forudsætning for at undgå store ubalancer på de offentlige finanser og en økonomisk uholdbar udvikling i takt med en aldrende befolkning.
Men en sådan strategi afhænger samtidig af, at der er et arbejdsmarked for de ældre, så en højere pensionsalder også omsætter sig i øget beskæftigelse. Det er for tidligt at sige, om dette vil ske de kommende år, men udviklingen de senere år viser, at der er muligheder for de ældre på arbejdsmarkedet.
fortsæt med at læse
