Efterhånden som årene går på det danske arbejdsmarked, gør man klogt i at styrke sine kompetencer.
Nye tal fra Djøf, der repræsenterer over 84.000 medlemmer, viser, at der stadig er en overrepræsentation af ansatte over 50 år, som modtager en fyreseddel, særligt når man sammenligner den offentlige sektor med det private erhvervsliv.
Tallene fra 2014 viser, at mens de 50-54 årige offentligt ansatte udgør 9 procent af medlemmerne i Djøf, udgør de 12 procent af dem, der er ført afskedssager for, mens de 55-59 årige udgør 5 procent af medlemmerne og 10 procent af afskedssagerne. Samme fordeling gør sig gældende for de 60-64 årige.
Og det er netop tallene i den offentlige sektor, der får Djøf til at spærre øjnene op, for i det private er der ingen nævneværdig forskel mellem medlemsfordeling og afskedssager. Her stemmer den aldersmæssige fordeling af medlemmer stort set overens med andelen af afskedssager, som i 2014 lå på 1.180 mod 975 sager i 2013.
»Vi ser, at det særligt er blevet værre i staten, mens det i den øvrige offentlige sektor står stille, så der er altså ingen ændringer i det dystre billede fra sidste år«, siger Lars Qvistgaard, der er formand for de overenskomstansatte jurister og økonomer i Djøf.
Håber på retningslinjer
Djøf har ført to sager om ældre medarbejdere i 50´erne, der i 2011 blev fyret af statens personalekontor, Moderniseringsstyrelsen - en sag, der nu er blevet anket til Højesteret.
I første omgang underkendte den offentlige myndighed Ligebehandlingsnævnet i 2012 fyringerne med den begrundelse, at de var sket på grund af medarbejdernes alder og derfor var ulovlige. Desuden sagde afgørelsen, at styrelsen skulle betale en erstatning på næsten 700.000 kroner.
Moderniseringsstyrelsen afviste at følge Ligebehandlingsnævnets afgørelse, og sagen endte derfor i Landsretten som i januar i år afgjorde, at der ikke var tale om uberettigede fyringer.
Dom annullerer erstatning på 700.000 kr. til to fyrede ansatteNu har Ligebehandlingsnævnet så besluttet, at sagen skal for Højesteret.
»Jeg håber, at vi kan få en retningslinje for, hvad der skal til for at sandsynliggøre, at det rent faktisk var alderen, der var afgørende for afskedigelserne«, siger advokat Peter Breum, der fører sagen for nævnet. Han henviser til, at man i Landsretten blandt andet brugte statistik for at sandsynliggøre, at der var tale om afskedigelser på grund af alder.
»Hvis man ikke kan bruge statistik og det grundlag, der ellers blev lagt frem, så bliver det jo nærmest umuligt at vinde denne type sager«, siger Peter Breum.
Ekspert: Man gør for lidt for at fastholde ældre
Billedet fra Djøfs tal bekræfter en kendt tendens på det danske arbejdsmarked, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen.
Han peger på, at det er alt for svært at løfte bevisbyrden i den type sager, og at man typisk tager arbejdsgivers ord for virkelighedstro.
»Men virkeligheden er, at man gør alt for lidt for at fastholde de ældre ansatte. Der er et helt batteri af muligheder som efteruddannelse, deltidsjob og opfordringer til at blive, som man ikke bruger. Især i den offentlige sektor«, siger Per H. Jensen.
I 2012 offentliggjorde han en undersøgelse, hvor han blandt andet havde undersøgt, hvor ofte arbejdsgivere havde opfordret ældre medarbejdere til at udsætte deres tilbagetrædelse. 72 procent svarerede, at det havde de aldrig gjort, mens 26 procent svarede 'lejlighedsvis'.
»Nogle mener, at ældre ikke kan lære nyt, mens andre mener det modsatte, og tallene viser, at det er arbejdsgivers syn på den ældre medarbejders evne til at lære nyt, der er afgørende«, siger han.
Per H. Jensen peger på, at de ældre ansatte også har en del at gøre for at fastholde sig på arbejdsmarkedet.
»Nogle mener, at de behersker jobbet og derfor ikke behøver efteruddannelse, men når der så sker reorganiseringer på arbejdspladsen og de skal lave noget andet, så har vi problemet«, siger han og påpeger desuden, at ældre medarbejdere har en tendens til at være bange for kompetencelæring.
Ønsker bevisbyrden delt
I Djøf taler man for at stille den forurettede bedre, så man som ifølge barselsreglerne, deler bevisbyrden, for et af de afgørende aspekter er, at det kan være svært at løfte bevisbyrden, som ligger hos den afskedigede alene.
En anden del af løsningen ligger i et nærmere kig på personalepolitikkerne, så man sørger for, at de ansatte får vedligeholdt og opdateret deres kompetencer - og, ikke mindst, bruger dem:
»Mange steder har man en seniorpolitik, men et af de store problemer er, at der ikke er mange, der rent faktisk bruger dem«, siger Per H. Jensen.
fortsæt med at læse
