Det er et paradoks.

Kun tre et halvt år efter Lindøvæftets lukning går omkring 2.000 ind ad porten til de 85 virksomheder i den nye industripark på Lindø. Eller som Kertemindes borgmester, Hans Luunbjerg (V), konkluderer:

»Vi har genvundet rigtig mange af de jobs, som var der før«.

Arbejdsløsheden i kommunen er da også mere end halveret til omkring 4 procent. Det er umiddelbart en stor succes.

»Det er lykkedes at knytte mange af de arbejdsløse fra lukningen af Lindøværftet med de nye jobs, som er blevet skabt i industriparken. Det har krævet omskoling, videreuddannelse og truckcertifikater«, fremhæver Hans Luunbjerg.

Men samtidig er Kerteminde Kommune en af de kommuner i landet, hvor flest har mistet retten til dagpenge målt i forhold til arbejdsstyrken i kommunen.

I perioden fra 1. januar 2013 til 31. november 2014 faldt 297 ud af dagpengesystemet i kommunen, viser de seneste tilgængelige tal fra jobindsats.dk.

Enkelte kan have fået job og endnu ikke igen optjent retten til dagpenge. Men alt tyder på, at der er en gruppe, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, selv om der er et opsving.

På landsplan viser de seneste tal fra AK-Samvirke, at over 55.000 ledige er røget ud af dagpengesystemet siden 2013.

Hård konkurrence

I Kerteminde har borgmester Hans Luunbjerg en forklaring på paradokset.

»I mellemtiden har vi fået et langt mere globaliseret arbejdsmarked. Mange i industriparken kommer fra Østeuropa, så der er en større konkurrence om jobbene. Derfor er der ledige, som tidligere kunne få job på værftet, som i dag ikke kan få arbejde og falder gennem systemet. Der er mange arbejdsløse i andre dele af Europa, og de flytter hen, hvor de kan få arbejde. Der kan de lokale komme i klemme«.

Han fortæller, at kommunen operer med tre kategorier af ledige.

»Den første gruppe er umiddelbart parat til at tage job på arbejdsmarkedet, mens der skal benarbejde til for at hjælpe næste geled til et arbejde. Endelig er der den sidste gruppe, hvor det er rigtig svært at gøre dem klar til arbejdsmarkedet«, siger borgmesteren.

»Vi har ikke flere ledige tilbage i den første gruppe, som umiddelbart kan overtage et job. Vi har kun de to andre grupper tilbage. De er svære at få gjort parate til arbejdsmarkedet, og derfor kommer vi nok ikke så meget længere ned i arbejdsløshedsprocent – medmindre vi gør noget andet. Det er ikke nok at sende dem på efteruddannelser. Det er mere basale ting, som skal til. De har ofte sociale og psykiske problemer, og det kan vi ikke løse på traditionel vis«.

Særlige job

Derfor satser kommunen på skånejobs eller fleksjobs på nedsat tid. Næste mål er socialøkonomiske virksomheder.

»Men vi er ikke kommet så langt, for det er først inden for det sidste år, at vi har konstateret, at arbejdsløshedsprocenten ikke flytter sig længere ned. Personligt har jeg selv haft det sådan, at vi burde kunne komme længere ned end 4 procent arbejdsløse med ordinære job, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre«, siger Hans Luunbjerg.