Der blev buhet og markeret, da flyselskabet Ryanairs personaledirektør Eddie Wilson i eftermiddag ankom til Arbejdsretten i København. Her står i disse timer det juridiske slag om LO-fagbevægelsens ret til at indlede sympatikonflikt mod den irske lavprisgigant med krav om overenskomst.
Flere hundrede fagforeningsmedlemmer havde inden da tiljublet fagbevægelsens egne vidner med formand for Flyvebranchens Personale Union (FPU) Thilde Waast i spidsen.
BLOKADE OG KUFFERTKAOS:
Blokade og kuffertkaos: Hvad sker der, hvis fagbevægelsen vinder over Ryanair?Før Ryanairs repræsentanter fik adgang til at komme ind i retten gav en række fagforeningsfolk en forsmag på nogle af de kampskridt, som fagbevægelsen håber at få grønt lys til i retten.
Omkring 20 bredskuldrede mænd iført veste eller støtteshirts blokerede kortvarigt adgangen til retsbygningen, så Ryanair-direktøren måtte kringle sig igennem. Men selv om Eddie Wilson tog udfordringen med godt humør og skulderklap til de blokerende, er dagens forhandlinger i retten blodig alvor for begge parter.
FPU: De ansatte er bange for at blive fyret
For det vil koste Ryanair dyrt, hvis faglige blokader får sat en stopper for flyvningerne til Københavns Lufthavn. For fagbevægelsen på den anden side er det selve retten til at indlede konflikter mod udenlandske selskaber for at presse dem til danske overenskomster, der er på spil.
I det tætpakkede retslokale kunne de omkring 100 tilhørende fagforeningsfolk og repræsentanter for pressen høre LO's Advokat Peter Nisbeth spørge ind til Thilde Waasts oplevelser med nuværende og tidligere ansatte i Ryanair.
Ifølge FPU-formanden er der et arbejdsmiljø præget af frygt for repressalier fra selskabet, hvor de få ansatte, som fagforeningen har været i kontakt med, ikke har været meget for at sende kopier af deres kontrakter over nettet:
»Der er ingen, som stadig er ansat i Ryanair, der vil stå frem og sige noget, for folk er enormt bange for at blive fyret. De enkelte, vi har fået i tale, har kun villet mødes på offentlige steder - indkøbscentre eller parkeringspladser. For de ved udmærket godt, at Ryanair ikke vil have, at deres ansatte mødes med fagforeninger«, sagde Thilde Waast fra vidneskranken.
Har ikke set kontrakter
FPU og LO har blandt andet fremlagt kopier af kontrakter fra det irske rekrutteringsfirma Crewlink, som leverer arbejdskraft til Ryanair i flere lande. I kontrakten tilbydes ansatte arbejde på Ryanairs base i København, men ifølge FPU er kontrakten udtryk for social dumping, fordi de ansatte kun tilbydes løn i de timer, de er i luften, ikke får løn under sygdom, selv skal betale for uniform og id-kort og kan sendes på ubetalt orlov uden varsel i resten af kontraktperiode. Dertil har Ryanair svaret, at ingen af de ansatte i Danmark er endt med at arbejde for selskabet via Crewlink, og at kontrakterne derfor ingen betydning har.
Ryanairs advokat, Michael Møller Nielsen fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, borede i Thilde Waasts rolle som faglig repræsentant i en arbejdsgruppe under Transportministeriet, som skulle lave en redegørelse om social dumping. Hvor mange faglige organisationer var der i gruppen, ville advokaten vide.
Transportminister: Ryanairs lønmundkurv er et angreb på den danske modelHerefter lød spørgsmålet, hvordan FPU-formanden kunne vide, at Ryanairs ansatte i Danmark ikke får løn for at arbejde mellem flyvningerne.
»Det ved jeg fra de Crewlink-kontrakter, jeg har set«, svaredeThilde Waast.
»Men du har ikke set kontrakter for nogen, der faktisk arbejder i Ryanair?«, spurgte Michael Møller Nielsen opfølgende.
»Nej, men det vil jeg enormt gerne«, svaredeThilde Waast, hvorefter det meste af retssalen brød ud i latter.
Tidligere pilot: »Fagforeninger var nærmest et fyord«
Herefter indtog Nilas Andersen, der tidligere har fløjet for Ryanair som pilot, vidneskranken.
»Det var ikke den bedste arbejdsplads, jeg har haft. Der var en generel frygt og utilpashed, specielt blandt kabinepersonalet. Fagforeninger var nærmest et fyord. Man måtte godt være medlem, men hvis man udtalte sig til dem, var det et brud på kontrakten, og så blev man fyret«, sagde han.
Kan 90 millioner flyrejsende tage fejl? Ja, mener international fagbossNilas Andersen var på linje med mange andre Ryanair-piloter også ansat via et andet selskab end selve moderselskabet.
»Det var en mærkelig konstruktion, som jeg blev pålagt, som jeg ikke brød mig om«, sagde piloten.
En anden tidligere Ryanair-pilot, Morten Windeløw, bibragte en lignende beretning om frygt for fyringer, hvis man talte med fagforeninger.
»Hvorfor sagde du ikke fra«, spurgte LO's advokat.
»Når der er så mange, der ikke siger fra, så er det også svært at gøre det selv. Man lever sig ind i den kultur, der er - desværre«, svarede Morten Windeløw.
Da Ryanairs advokat efterfølgende fulgte op, lød svaret dog, at den tidligere pilot aldrig selv har oplevet, at nogen faktisk blev udsat for repressalier.
Senere i dag vil også Ryanairs advokat føre en række vidner, herunder personaledirektør Eddie Wilson, selskabets europæiske chefpilot, som styrer alle piloterne i Europa, og chefen for basen i København.
Herefter vil de to advokater føre deres afsluttende procedurer, men om Arbejdsretten når frem til en endelig afgørelse eller udsætter den til en af de kommende dage er endnu uvist.
fortsæt med at læse
