Indvandrerne er på jobmarch i landets kommuner.

På trods af at der er forsvundet mere end 37.000 kommunale stillinger siden 2009, så har 2.000 flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fundet et kommunalt job. Andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som arbejder i kommunerne, er vokset fra 5 procent til næsten 6 procent i perioden. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik og tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som det kommunale nyhedsmagasin Momentum har fået foretaget.

Kommunernes Landsforening (KL) satte sig for 15 år siden en målsætning om, at medarbejderstaben i kommunerne skulle matche den samlede arbejdsstyrke i Danmark. De nyeste tal fra 2013 viser, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør seks procent af den danske arbejdsstyrke. KL glæder sig.

»Det her er jo ikke et spørgsmål om at kommunerne er gået amok i positiv særbehandling, det her handler om at man har besluttet sig for at forsøge at få en medarbejderstab, der i højere grad afspejler befolkningen«, siger borgmester i Høje Taastrup Michael Ziegler (K), der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, der afviser, at de handler om vanskeligheder ved at få danskere til at tage arbejdet.

»Nej, det tror jeg bestemt ikke, men du har da ret i, at vi er interesserede i at kunne rekruttere bredt blandt hele arbejdsstyrken til de her stillinger. Men jo flere indvandrere vi rekrutterer ind, jo mere naturligt bliver det også, at de er der, og de fungerer jo lige så godt i disser stillinger som danskerne. Og jeg tror, at vi på de fleste velfærdsområder kommer til at opleve, at det bliver sværere at rekruttere medarbejdere, det gælder folkeskolen, ældreplejen og pædagogområdet, så vi har brug for alle hænder«, siger han.

En succeshistorie

Også i de offentligt ansattes fagforening, FOA, er der glæde.

»Det er jo lidt af en succeshistorie for integrationen. Vi kan se, at op mod halvdelen af uddannelsespladserne på sosu-skolerne er besat af indvandrere med ikke vestlig baggrund. Det er meget fint, at de finder jobmuligheder. Alternativet er jo meget nærliggende, at de endte i arbejdsløshed«, siger formand Dennis Kristensen, FOA.

Det danske arbejdsmarked er under forandring med lønmodtagere af dansk oprindelse, der går på pension, mens indvandrere og efterkommere gør deres entre på arbejdsmarkedet i stigende tal. Fra slutningen af 2011 til slutningen af 2014 er gruppen af lønmodtagere af dansk oprindelse ifølge Danmarks Statistik faldet med næsten 7.000, mens gruppen af indvandrere og efterkommere er vokset med omkring 35.000.

I kommunerne vil der efter alt at dømme også komme flere indvandrere og efterkommere, da to tredjedele af de ikke-vestlige ansatte er under 45 år. Godt halvdelen – 51 procent – af de etnisk danske ansatte er fyldt 45 år, så i takt med, at kommunalt ansatte af dansk oprindelse går på pension, så kan indvandrerne tænkes at overtage jobbene.

Det er særlige områder, hvor indvandrerne kaprer de kommunale job. 40 procent af indvandrerne arbejder på social- og sundhedsområdet, hvilket ikke overrasker en forsker.

»Det er især job som plejere og sosu-assistenter, der bliver besat af ikke-vestlige mænd, men her ved vi jo også, at der er mangel på arbejdskraft i kommunerne, som samtidig må erkende, at deres danske ansatte nærmer sig pensionsalderen. Så her kan man relativt let komme ind og få beskæftigelse også uden at være totalt super god til dansk og uden at have en masse uddannelser med sig hjemmefra« siger Anika Liversage, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der peger på, at det ikke er lønmæssigt eller på anden måde et job i høj status blandt danskerne.

Det bekymrer Dennis Kristensen, at det er bestemte jobs, som indvandrerne får.

»Det er job med mindst uddannelse og de laveste lønninger, som indvandrerne kommer i. Det er jobs inden for FOA’s og 3F’s område, de får. Det kan godt føre til jobghetto, hvor indvandrere kommer til at dominere. Derfor er det en afgørende betingelse, at de kommer til at mestre dansk godt. Det er jo mennesker – ofte ældre, som de skal arbejde med. Nogle af dem hører måske dårligt eller er demente, så det er afgørende, at der ikke også kommer sproglige vanskeligheder ind over«, siger han.

Flere nuancer blandt efterkommere

Hvis man kun ser på efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere, tegner der sig et mere nuanceret billede. Den største andel er godt nok også i den gruppe ansat som social- og sundhedspersonale, men andelen udgør kun 29 procent. 12 procent er ansat som kontorpersonale, 11 procent som pædagogmedhjælpere, 10 procent som folkeskolelærere og specialundervisere og ni procent som pædagoger i daginstitutioner, klubber og SFO’er.

Omkring 7 ud af 10 af kommunerne har øget andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund fra 2013 til 2014. Stigningerne svinger fra 40 procent i Morsø til 1 procent i Hillerød, viser Momentums tal.

»Det kan da godt være, at vi skal tænke os godt om og prøve, om vi kan gøre det lidt bedre«, lyder kommentaren fra Hillerøds personalechef Steen Langkjær:

»Vi har ikke nogle specielle mål for, hvor mange vi skal ansætte med ikke-vestlig baggrund, vi har et ønske om at vi gerne vil have en mangfoldighed i vore ansættelser, men vi ansætter fortsat de medarbejdere som vi finder er de mest kompetente. Men som sagt, det kan da godt være at vi skal tænke os godt om og prøve, om vi kan gøre det lidt bedre. Det kan jo godt være et budskabet om, at vi gerne vil have en alsidig og mangfoldig medarbejderstab ikke er sivet helt ud til den enkelte decentrale leder – og det kan da godt være, at vi skal genopfriske den beslutning«, siger personaledirektøren.

fortsæt med at læse

Krisen har været særligt hård ved indvandrere fra to lande