Inflationen i eurozonen steg til 2,2 procent i september, viser data fra EU’s statistikagentur Eurostat onsdag, skriver Reuters.
I august lå inflationen på 2 procent. Ifølge mediet MarketWire var stigningen forventet.
»Det er især energipriserne, der ikke længere trækker betydeligt ned i inflationen, hvilket giver højere inflation. Kerneinflationen holder sig i ro, og derfor er udviklingen ikke lige så bekymrende, som de overordnede tal giver indtryk af«, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, om tallene.
De højere inflationstal betyder formentlig, at det er ved at være slut med rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB), mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.
»Med udsigt til en stabil inflation med lille pil nedad er det vores forventning, at ECB’s ledende rente vil forblive uændret på 2,0 procent resten af året og ind i 2026«, vurderer han.
Samme holdning finder man hos Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
»ECB kan tillade sig at være en del mere afventende nu, særligt set i lyset af den kommende tids potentielle påvirkning af blandt andet nye toldsatser fra USA samt udsigterne til øgede forsvarsinvesteringer. Begge har potentialet til at påvirke rentebilledet i hver sin retning. Og derfor passer den afventende position ECB formentlig fint«, skriver han i en kommentar.
Dermed kan danske boligejere med variabelt forrentede lån forvente, at deres rente også udvikler sig ret stabilt den kommende tid. Det næste rentemøde i ECB-regi foregår 30. oktober.
Ritzau
fortsæt med at læse
