Hallo! Ved du godt, at du betaler et gebyr til banken, hver gang du overfører penge til din egen konto via netbanken.
Eller overfører penge til en konto i andet pengeinstitut via netbank. Eller når du bruger dit hævekort, dit dankort, Visakort, eller når du bruger budgetkontoen, eller har en lønkonto, eller når du får en udskrift af et kontoudtog, eller når du får en kvittering for at bruge din netbank. For blot at nævne en lille del af de gebyrer, du bliver afkrævet, hver gang du bruger din bank på nettet eller nede i filialen. Ingen ved rigtigt, hvor mange der er af dem. Men det er sikkert og vist, at landets pengeinstitutter skovler penge ind på gebyrer i en tid, hvor danskerne låner, lånomlægger og investerer som aldrig før. Fra første halvår 2005 til første halvår i år er bankernes gebyrindtægter steget mere end 25 procent, fra 8,4 til godt 10,5 milliarder, viser Finanstilsynets gennemgang af bankernes halvårsregnskaber. Og den udvikling slår alle rekorder. Flexlån gav gebyrer Ikke siden realkreditinstitutterne lancerede det populære flexlån på boligmarkedet i 1996 har der været så store udsving i gebyrindtægterne. Skal man tro bankerne, er kunderne selv ude om det. For når gebyrindtægterne stiger med raketfart, er det fordi kunderne bruger bankerne mere og mere. Og flere kunder i butikken giver nu engang større indtjening, også på gebyrer, så enkelt er det, siger Nicholas Falck Lund, kontorchef i bankernes organisation Finansrådet. Danskere har fået smag for værdipapirer og investerer i stor stil formuen i aktier og værdipapirer, og her ligger en stor del af forklaringen, forklarer kontorchefen og understreger, at bankerne konkurrerer benhårdt om hver eneste kunde: »I den situation er der ikke meget logik i at hæve priserne. Tværtimod har vi jo netop set bankerne sænke priser og gebyrer her på det sidste«. Men der må være noget, der går helt galt i den benhårde konkurrence, når alle banker alligevel kommer ud med milliardoverskud år efter år, lyder kommentaren fra Lotte Aakjær Jensen, økonom i Forbrugerrådet: »Bankerne ved godt, at de her gebyrer irriterer forbrugerne, og jeg tror faktisk ikke, at bankerne tør hæve gebyrerne mere, for det giver dårlig presseomtale«. Gebyrguide i postkassen Til gengæld har forbrugerne så vanskeligt ved at gennemskue bankernes priser, pakker, gebyrer og loyalitetsprogrammer, at de i vid udstrækning opgiver at gøre noget ved dem. Bankernes prisstruktur har som Lotte Aakjær Jensens udtrykker det »efterhånden taget karakter af bevidst forvirring«. Men der er lys forude. Til næste år vil alle bankkunder modtage en personlig gebyroversigt. Den kommer med posten hjemme i privaten og viser hver enkelt forbruger, hvad han eller hun har betalt af gebyrer til banken det seneste år. På den måde kan forbrugerne bedre tjekke gebyrerne, klage over dem og for den sags skyld bruge dem i forsøget på at få bedre tilbud i nabobanken. Gebyroversigten er blevet til i et samarbejde mellem bankerne og Forbrugerrådet. Men Forbrugerrådet har ikke været tilfreds med den endelige gebyroversigt og har derfor meldt sig ud af projektet. Forbrugerrådet betegner ikke desto mindre oversigten som et klart fremskridt. Anderledes kritisk er bankekspert Bjarne Jensen. Han kalder gebyroversigten spildt arbejde, for den vil ikke blive brugt i nævneværdig grad: »Der er rigtig mange af os, der rykker ud med kareten og kører langt for at spare 20 øre på benzinen eller på tre liter mælk. Men når vi som privatpersoner skal forholde os til, hvad det koster at være kunde i en bank, så er der mange, der siger »min bank ved bedst«. »Altså vi glemmer, at vi er kunder nede i banken; vi siger da heller ikke »min brugs«, eller »min Irma«. Vi er ikke rationelt tænkende mennesker på dette område, for penge er uinteressante, det er bare sådan noget, vi har i lommen, noget vi bruger. Nogle tjekker ikke en gang deres kontoudtog«, siger Bjarne Jensen. Gebyrer blive rundersøgt Den præcise forklaring på, at gebyrerne slår alle rekorder må vente, til bankerne fremlægger deres årsregnskaber. Først da undersøger Finanstilsynet nemlig i detaljer, hvor og på hvilke forretningsområder, bankerne opkræver gebyrerne. Sidste år viste den gennemgang, at bankernes gebyrer først og fremmest bliver tjent på virksomheder og privatpersoners handel med værdipapirer og desuden på betalingsformidling og lånesager. Men også Finanstilsynet har tilsyneladende svært ved at gennemskue bankernes gebyrer. For en fjerdedel af gebyrindtægterne har fået betegnelsen øvrige gebyrer og provisioner – uden at tilsynet kan forklare dem nærmere. Vidste du i øvrigt, at du betaler et gebyr til banken ,når du køber udenlandsk valuta, eller sælger udenlandsk valuta? Eller når du hæver kontanter ved kassen i en udenlandsk bank? Eller når du hæver kontanter i en udenlandsk banks hæveautomat? Eller når du får udstedt en check i dit eget pengeinstitut? Eller når du indløser checken i et fremmed pengeinstitut? Hallo!
