For fremtiden vil du blive indberettet til bagmandspolitiet, hvis din bankmand synes, at dine pengetransaktioner er det mindste unormale. Det bliver ifølge Avokatsamfundet konsekvensen, hvis Folketinget vedtager et lovforslag, som skal få bankerne til at indberette flere mistænkelige kunder. »Det bliver et totalt overvågningssamfund, fordi der lægges op til, at alt unormalt skal indberettes. Det er virkelig Big Brother is watching you«, siger advokaternes formand, Sys Rovsing. I et høringssvar advarer Advokatsamfundet skarpt imod lovforslaget fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, som skal ændre den såkaldte ’hvidvasklov’, der forpligter bankerne til at indberette kunder, der mistænkes for at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme. Bagatelgrænse skal fjernes I dag skal bankerne kun indberette mistænkelige transaktioner, hvis der er mistanke om »alvorlig kriminalitet«.
Det vil sige en forbrydelse, der kan give fængsel i minimum ét år. Men regeringen vil fjerne bagatelgrænsen på et års strafferamme, så bankansatte i fremtiden skal indberette enhver kunde, som mistænkes for at snyde – uanset beløbets størrelse eller den potentielle straf. Det betyder ifølge bankernes egen brancheorganisation, Finansrådet, at bankerne i fremtiden vil være tvunget til at skyde med spredehagl, når de indberetter til bagmandspolitiet. Skal bankmanden interesserer sig for børnecheck? Man kan for eksempel forestille sig, at familien Jensen modtager en børnecheck med et beløb, der svarer til satsen for tre børn. Hvis familien Jensens bankrådgiver ved, at familien kun har to børn, skal han ifølge afdelingschef Kim Busck-Nielsen indberette. »Og fy føj kan man sige, hvis det er uberettiget, at de får den check. Men skal bankmanden nu til at interessere sig for det?«, spørger han og svarer selv: »Vi vil gerne have, at der er en buffer, så vi ikke er forpligtede til at indberette enhver form for mistanke om enhver form for forbrydelse«. Fire indberetninger medførte dom Bankernes pligt til at indberette mistænkelige kunder blev senest skærpet i 2006. Det har medført markant flere indberetninger til bagmandspolitiet, som sidste år modtog 1.349 indberetninger, hvoraf kun fire endte med en dom. Lars Bo Langsted, som er professor ved Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet frygter, at bankerne vil lave masser af overflødige indberetninger: »Da man valgte en bagatelgrænse var det netop, fordi systemet er til for at gå efter de alvorlige forbrydelser«, siger han. Advokater frygter diskriminering Advokatsamfundet advarer også om, at loven vil medføre forskelsbehandling, fordi det bliver et skøn, hvornår en kunde skal opfattes som mistænkelig. »Det er nok bedre at hedde Petersen end at hedde Muhammed Ali«, siger Sys Rovsing. Den bekymring afviser Finansrådet. »Det er bedøvende ligegyldigt, om du hedder et udenlandsk navn, eller om du er mørk i huden. Vi kigger efter, om den økonomiske handling er atypisk«, siger Kim Busck-Nielsen. Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har ikke villet kommentere kritikken.
