Belønning og straf er et opdragelsessystem, som er godt til at træne hunde og chimpanser med. Men det virker ikke på kommuner. Det viser en undersøgelse af landspolitikernes nu to år gamle forsøg på at styre kommunernes aktiveringsindsats. I 2006 fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) gennemført, at kommunerne skulle have mere i tilskud til kontanthjælp fra staten, hvis de aktiverede flere. Omvendt skulle kommunen straffes med mindre tilskud i tilfælde af færre aktiverede. Målt i penge var guleroden på 3.000 kroner per måned per aktiveret. Højkonjunkturen har indflydelse Men undersøgelsen fra Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut (Krevi) – en af de første undersøgelser herhjemme af sin art – slår fast, at »det økonomiske incitament generelt set ikke er slået igennem«. En øget andel af aktiverede de seneste to år skyldes i stedet andre faktorer – herunder har især højkonjunkturen været medvirkende, viser Krevis analyse. Direktør for Krevi, Tim Jeppesen, erkender, at det kan være svært at forstå, at forskellige refusioner til henholdsvis en passiv og en aktiv ledig ikke får kommunerne til at handle økonomisk snusfornuftigt. Der er flere forklaringer: »Dels har ledelsen i mange kommuner ikke en veludviklet strategi for at udnytte statens penge offensivt. Dels er der kommuner, der siger, at aktivering ikke er så afgørende, det er deres faglig holdning«, siger Tim Jeppesen. Det var i 2006, at Folketinget besluttede, at staten ikke længere per automatik ville refundere kommunerne 50 procent af kontanthjælpen. Tilskuddet til en ledig på aktivering blev sat op til 65 procent – mens en passiv kontanthjælpsmodtager kun udløste 35 procent. Kritik fra kommunerne Formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V), genkender analysens resultat fra virkeligheden: »Vi prøver at løse de opgaver, der er – uanset om statens økonomiske bidrag er lidt større eller mindre«, siger KL-formanden. Det er derfor ikke KL’s kop te, at staten refunderer kommunernes udgifter på forskellig måde for at få en bestemt politik fremmet. For de kommuner, der eksempelvis ikke kan aktivere flere, bliver ramt på pengepungen. »Det er uretfærdigt«, mener Erik Fabrin. Beskæftigelsesminister melder hus forbi Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser, at hans styringsværktøj skulle være defekt: »Hensigten med refusionssatserne er, at det skal betale sig at aktivere. Vore egne undersøgelser viser, at det i høj grad betyder øget opmærksomhed på en aktiv arbejdsmarkedspolitik i kommunerne«. Modellen med at belønne kommuner med 65 procent statsrefusion, hvis de gør, som staten siger – og ellers kun med 35 procent – går igen i hele den offentlige sektor. Eksempelvis får kommunerne fra nytår det høje tilskud, hvis de inden for to måneder får en sygemeldt medarbejder i en virksomhed i gang med mindst ti timers aktivitet om ugen – ellers må de nøjes med 35 procent. »Før hørte vi om kommunal kassetænkning – altså at kommunerne var mest aktive på områder, hvor de fik høj refusion. Det forsøger vi at gøre til en positiv ting ved at regulere på satserne«, siger Claus Hjort Frederiksen. Statens penege skal bruges effektivt Tim Jeppesen, Krevi, påpeger, at hvis belønning og straf skal virke, skal der være en kommunal ledelse, som aktivt arbejder med at bruge statens penge offensivt. »Man kan ikke nøjes med at opfordre sagsbehandlerne til at aktivere og så håbe, at der pludselig kommer flere refusionskroner ind i kommunekassen«.