Samtidig med at virksomheder fyrer danske ansatte på grund af den økonomiske krise, henter de i stigende grad højtuddannede udlændinge til landet via forskellige jobkortordninger under Udlændingeservice. Særlig den såkaldte beløbsordning, hvor firmaer kan nøjes med at betale udlændinge en månedsløn på 31.250 kr., er populær, når der eksempelvis skal ansættes it-folk i firmaet. Antal opholdstilladelser tidoblet I andet halvår af 2008 blev antallet af opholdstilladelser via beløbsordningen tidoblet. Det skyldes, at mindstelønnen for udenlandske arbejdere blev sat ned fra 37.500 kr. per måned til 31.250 kr. Derfor steg antallet af udlændinge, der kom til landet via beløbsordningen, fra 109 personer i første halvår 2008 til 1.243 personer i andet halvår 2008. Den udvikling er fortsat i første halvår af 2009, hvor 1.125 udlændinge er ansat i danske firmaer, viser tal fra Udlændingeservice. Tallene viser, at en sænket minimumsløn får arbejdsgiverne til at tage flere udlændinge ind, selv om der er krise. Så selv om nogle østarbejdere er fyret eller vendt hjem, ansætter firmaer fortsat højtuddannede udlændinge. Krisen satte jo ind i efteråret, så arbejdsgiverne skynder sig at skifte begrundelsen ud, mener HK/Privat.

HK: Nu fyres veluddannede danskere
»Hvor de i mange år har sagt, at de måtte importere udlændinge, fordi der var desperat mangel på arbejdskraft i Danmark, går den ikke i efteråret 2008 og foråret 2009. Nu fyres selv veluddannede danskere. Alligevel sætter arbejdsgiverne turbo på og får endnu flere udlændinge til Danmark, fordi de nu kan betale mindre i løn«, siger formanden for HK/Privat, Karin Retvig.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen mener, at det ligner misbrug af ordningen.

»På denne måde kan firmaerne sortere i deres arbejdsstyrke. Her kommer de af med ’løntunge’ danskere, men det var jo ikke sådan, ordningen var tænkt. Meningen var at få fat i højt kvalificeret arbejdskraft, som der er mangel på. Det her ligner mere misbrug af ordningen«, siger professoren.

Karin Retvig peger netop på, at flertallet af udlændingene ikke tilhører faggrupper, som vi har mangel på i Danmark. I alt er antallet af opholdstilladelser steget fra 953 i 1. halvår af 2008 til 1.671 i andet halvår af 2008 og igen til 1.915 personer i andet halvår af 2009.

Men kun 111 af de 1.915 udlændinge kom til landet via den såkaldte positivliste. Her tilhører man en faggruppe, Danmark har mangel på, og samtidig får man den overenskomstaftalte løn på området.

Mindsteløn på 25.000 kr.
»Det nærmer sig det skandaløse. Ordningerne udnyttes af arbejdsgivere, der spekulerer i at få udlændinge så billigt som muligt til landet«, siger Karin Retvig.

Hun mener, at udlændingene, især it-folk, hentes hertil som løntrykkere, imens danske it-folk går ledige. Den gennemsnitlige startløn for it-folk på Dansk Arbejdsgiverforenings område (som dækker en stor del af arbejdsmarkedet) er omkring 35.000 kr. månedlig for en 37-timers arbejdsuge – altså mere end de 31.250 kr., som nu er mindstelønnen for udlændinge.

Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået at sætte beløbsgrænsen yderligere ned til 25.000 kr. månedlig. Samtidig vil man udvide positivlisten til personer med korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelser.

Men vi mangler slet ikke kortuddannet arbejdskraft, siger HK, og samtidig vil udlændinge til 25.000 kr. månedlig erstatte danskere. Det kan være alle mulige slags faggrupper, som normalt får mere end 25.000 kr. om måneden.

»Det er helt hul i hovedet. Det er et farligt og forkert fejlskud«, siger Karin Retvig.

»Meningen med en mindsteløn var jo netop at forhindre spekulation i billig udenlandsk arbejdskraft. Derfor er en yderligere nedsættelse simpelt hen i strid med logikken, medmindre man vil underminere det danske arbejdsmarked«.

Arbejdsgiverne: Vækst og velstandsstigning

Men det afviser Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

»Generelt er det en god ide at få kvalificeret arbejdskraft til landet. Nu er der kommet flere ind via beløbsordningen, og det er godt. Højtuddannede giver vækst og velstandsstigning i samfundet«, siger Henning Gade, chefkonsulent.

Men hvad med de ledige danske it-folk, der ikke kan få job, fordi udlændingene kommer hertil?

»De er åbenbart ikke kvalificerede til de pågældende job. Der vil jo altid være nogle ledige, der ikke kan få arbejde, og nogle job, man ikke kan besætte«.

Det er ikke, fordi udlændingene får en lavere løn?

»Det tror jeg ikke. Det er på grund af kvalifikationerne«.

Men hvad så hvis mindstelønnen sættes ned til 25.000 kr.?

»Lige nu under krisen er det ikke klogt, men på mellem og langt sigt, når markedet vender, er det en god ide. Her vil vi mangle arbejdskraft, håndværkere og andre faggrupper«.