Fejl, mangler og snyd optræder stadig oftere i danske firmaers regnskaber. Sådan lyder det fra landets revisorer, der står for at kontrollere, at regnskaberne er korrekte og lovlige. Hver anden revisor har således i år fundet flere fejl eller eksempler på fusk i regnskaberne end sidste år, viser en rundspørge blandt 150 revisorer, som Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) står bag. »Det er blevet et markant større problem. Både jeg og mine kolleger oplever oftere, at virksomhederne enten er alt for optimistiske i deres regnskaber, eller at der er større risiko for, at virksomheden går konkurs«, fortæller revisor Uffe Langballe Jensen fra Revision 2 i Århus. Deloitte: Det er blevet værre
Også hos landets største revisionsselskab, Deloitte, finder revisorerne flere uregelmæssigheder og usikkerheder: »Krisen skaber større tvivl om regnskaberne og flere eksempler på, at revisor og virksomhed er uenige. Vi har ikke præcis statistik, men der er helt sikkert sket en stigning i antallet af forbehold«, siger partner i Deloitte Jan Bo Hansen. En revisor har to våben, der kan bruges, hvis han mener, at der er fejl eller snyd i et regnskab. Enten tager revisoren et såkaldt forbehold, eller også giver han supplerende oplysninger. Begge ting vil fremgå af regnskabet, så handelspartnere, investorer eller banker ved selvsyn kan se, hvor sundt og veldrevet firmaet er. Krisen giver røde anmærkninger I rundspørgen svarer 55 procent af de adspurgte revisorer, at de i ’større omfang’ har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger hidtil i år i forhold til samme periode i 2008. Resten svarer ’samme omfang’, mens ingen svarer ’mindre omfang’. Hovedårsagen til de mange anmærkninger i regnskaberne er krisen, siger formand i FRR, Per Krogh: »Mange virksomheders aktiver, såsom ejendomme eller værdipapirer, er faldet markant i værdi. Det gør det langt sværere at fastsætte den reelle værdi af virksomheden, og her vil virksomheden og revisoren oftere være uenige. Virksomhedslederen vil nok have en tendens til at være mere optimistisk end revisoren«, siger Per Krogh, der vurderer, at enkelte firmaer helt bevidst forsøger at pumpe værdierne i vejret for at fremstå sundere: »Nogle vil nok i ren desperation tegne et mere lyserødt billede, end situationen tilskriver. Her skal revisoren sige fra«.

Hvis der ligefrem er risiko for, at virksomheden går konkurs i løbet af de følgende 12 måneder, skal revisoren ligeledes tage forbehold. Et sådan kaldes ’going concern’ og betyder, at der er tvivl om firmaets fortsatte eksistens. »Det ser vi eksempelvis i situationer, hvor pengekassen er tom, og banken siger nej til at give nye lån«, siger Per Krogh. Revisorer bliver presset af firmaerne
Politiken erfarer fra en række kilder, at flere firmaer ligefrem forsøger at presse deres revisorer til at se gennem fingre med ulovlige forhold i regnskabet. Angiveligt med den begrundelse, at Skat har svækket sin kontrol af små og mellemstore firmaer og derfor ikke finder fejlene.