Når ungerne pakker gaverne op 24. december, risikerer mor og far at få en kedelig julekuvert fra arbejdet, der spolerer julehyggen. Risikoen for at blive fyret fortsætter med at stige frem mod jul, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som 3F har analyseret. »Den økonomiske krise er langtfra ovre. Den fortsætter frem mod jul og efter nytår, hvor ledigheden vil slå endnu hårdere igennem«, siger cheføkonom i 3F Anita Vium. Tømrer går 60 procent ned i løn En af de danskere, som kan se frem til mindre gaver, en lille flæskesteg og langt mellem snapsene, er Johnny Andersen. Han er 54 år og blev fyret som tømrer i starten af november. Han regner med, at det bliver svært at få job igen. »Det bliver en hårdere jul, end det plejer. Vi er nødt til at trække vejret i en lidt anden takt. Vi må disponere anderledes og give lidt mindre gaver. Vi er nok lidt mere påholdende med at bruge penge på ting og sager, og vi vil også rejse mindre«, siger Johnny Andersen, som før tjente cirka 38.000 om måneden inklusive arbejdsgiverens bidrag til pensionsordning.

Nu går han 60 procent ned i løn og får 14.500 kroner i dagpenge om måneden. Et tab på 24.000 kr. om måneden kan mærkes. Alle fornøjelser skæres væk »Det er alt, hvad der hedder fornøjelser, der må skæres på. Det kunne for eksempel være at give mine drenge en ekstraordinær julegave til deres hjem«, siger Johnny Andersen, der bor med sin kone i et hus i Ølstykke. Sammen har de to voksne sønner på 26 og 29 år. »Mine knægte er også spændt hårdt for. De er begge håndværkere. Den ene er selvstændig maler med eget firma, og han mærker, at der er færre kunder. Min anden søn er murer, og han står lige foran en fyring på grund af krisen. Samtidig er lønningerne presset meget, fordi konkurrencen er skærpet. Der er jo kommet en del østarbejdere hertil, som får mindre i løn og derfor overtager mange job fra os håndværkere, der går til en overenskomstmæssig løn«, forklarer den 54-årige tømrer. Ledigheden fordoblet på et år På et år er ledigheden blandt dagpengemodtagere fordoblet. Også risikoen for en fyring er fordoblet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og den tendens fortsætter i december, viser beregninger fra 3F. Samtidig er det sværere at komme i job igen. »Der er flere, der bliver ledige, og folk er ledige i længere tid. Det er både risikoen for ledighed og varigheden af ledighedsforløbene, der er steget siden sidste sommer, hvor ledigheden begyndte at stige«, siger Mikkel Baadsgaard, som er chefkonsulent i Danmarks Statistik. Det er især de ansatte i industri, byggeri og anlæg, som er hårdt ramte, forklarer Mikkel Baadsgaard. »Deres risiko for at blive ledige er tredoblet på lidt over et år. Omvendt er risikoen for at blive fyret i det offentlige stort set uændret«. Især ufaglærte mærker krisen Det er især de ufaglærte, der mærker krisen. For 3F’erne er risikoen for at blive fyret fordoblet på bare et år. »Vi er hårdt ramte af krisen. Og når vi kommer hen i løbet af vinteren, stiger risikoen for en fyring voldsomt. Vi undrer os over, at det eneste svar, regeringen har, er at vente og se, hvad der sker«, siger cheføkonom 3F's Anita Vium. »Så længe regeringen ikke vil sætte gang i det offentlig byggeri og renoveringer af skoler, er deres julegave til befolkningen, at sandsynligheden for at blive fyret er stærkt stigende«, siger Anita Vium og anbefaler større fokus på uddannelse. »Vi står i en dyb krise, og der vil komme mange flere ledige, og i stedet for at sige, at de skal søge mere intensivt, så burde man satse mere på uddannelse. Ledige har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, men der burde ikke være én grænse på seks uger. Der skal tages mere individuelt hensyn til den enkeltes uddannelsesbehov«, siger økonomen. Vil ikke stille op til spanking Netop det hårde pres for at finde et job slider på de ledige, forklarer den arbejdsløse tømrer Johnny Andersen. »Jeg har kolleger, der er arbejdsløse og er medlem af en a-kasse, men alligevel lader sig registrere som værende i arbejde for at undgå at stille op til spanking hele tiden. De vil ikke fornedres og tvinges til at søge job, der ikke eksisterer. Der er et ledigt medlem af min a-kasse, som har fået det så dårligt mentalt, at han går til psykolog. Det skyldes formentlig alle kravene og presset fra systemet. Der er simpelthen ikke nok ledige job til alle os arbejdsløse«, siger han. Johnny Andersen arbejdede for et bofællesskab, som var i gang med at fuldføre en række nyopførte ejerboliger i Albertslund. Men han endte med at blive fyret, fordi der ikke var mere arbejde. »Der er få folk tilbage, men de bliver nok også fyret snart. Mine muligheder for at få noget nyt er meget små. Jeg har både søgt i kommunale og almennyttige boligselskaber, men sandsynligheden er meget lille, og jeg forventer, at ledigheden fortsat vil stige. Pengene sidder ikke så løst på folk mere, og byggeriet er gået i stå«. »Samtidig er jeg kommet op i en alder, hvor min chance for at få job er endnu mindre. Min krop er mere slidt«, siger tømreren. Beskæftigelsesministeren: Regeringen gør alt, hvad den kan Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser, at regeringen ikke gør nok for at skabe job til de ledige. »For det første er det ikke overraskende, at ledigheden stiger. For det andet er det her en international finanskrise, og regeringen gør alt, hvad den kan, for at manøvrere igennem krisen. Blandt andet ved at føre en meget ekspansiv finanspolitik«, siger Inger Støjberg og remser regeringens initiativer op: bankpakke, kreditpakke, fremrykkede trafikinvesteringer, renoveringspulje, skattelettelser. »Vi pumper 55 milliarder kroner ud i samfundet i 2009 og 2010. Udbetalingen af SP-pengene er en succes. Med den seneste finanslov vil vi øge de offentlige investeringer med fem milliarder kroner. Samlet set planlægger vi en perlerække af initiativer, som udmøntes i den højeste vækst i offentlige inventeringer siden 1960’erne«, siger ministeren. »Min kone kan mærke, jeg bliver mere rastløs« Johnny Andersen kan dog ikke mærke noget til regeringens perlerække. »Generelt er vi flere og flere håndværkere, der tvinges til at søge job som ufaglærte. Dermed skubber vi de ufaglærte ud af arbejdsmarkedet«. Arbejdsløsheden rammer også humøret. »Min kone kan godt mærke, jeg bliver mere rastløs. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tage mig til. Man kan bare søge arbejde. Der er ikke den samme glæde. Det er ubehageligt, når min situation ikke er selvvalgt. Det er usikkert, at du ikke ved, hvordan fremtiden ser ud«, siger den arbejdsløse tømrer.