Den gode nyhed for Grønland er, at øens omkring 57.000 indbyggere muligvis står over for et olieeventyr, der kan mere end matche Danmark, Norge og Englands olieindtægter tilsammen. Den dårlige nyhed er, at eventyret - hvis olieforhåbningerne holder stik - kan ende som et mareridt, hvis ikke det grønlandske hjemmestyre tager sine forholdsregler. »Hvis det virkelig er rigtigt, at der er så meget olie under den grønlandske havbund, så vil det være et olieeventyr ud over alle grænser, men det kan også have meget ødelæggende konsekvenser for økonomien«, siger senioranalytiker i Danske Bank Arne Rasmussen. Lønningerne presses Problemet er ifølge senioranalytikeren, at lande, hvor der pludselig opstår en meget stor og ekstremt givtig olieindustri, ofte risikerer, at lønningerne i netop denne sektor vil blive presset højt op i forhold til andre erhverv. »Så al arbejdskraft vil søge ind imod oliesektoren, mens den offentlige sektor, der har rigtig mange penge fra olieindtægterne, vil suge resten af arbejdskraften op. Og hvem bliver taberne? Ja, det gør den såkaldte konkurrenceudsatte industri«, forklarer Arne Rasmussen. 'Hollandsk syge' I sidste ende er der nemlig stor risiko for, at alle andre industrier end olieindustrien simpelthen ikke længere kan betale sig og derfor må lukke. Fænomenet kaldes ofte den hollandske syge, fordi det netop var det, der skete, da Holland i 1970'erne pludselig fandt store mængder gas i Nordsøen. Men hvis de grønlandske forhåbninger om store olieforekomster holder stik, kan det meget vel blive et stort problem også for Grønland, hvis hovederhverv i dag er fiskeri. Oliefond kan hjælpe Ifølge Arne Rasmussen er løsningen oprettelsen af en oliefond, som den Norge og også Alaska har oprettet. På den måde sikrer de to lande, at der ikke bliver pumpet så mange oliepenge ud i samfundet, at der bliver skabt inflation, og samtidig har landene noget at stå imod med, når olien en dag slipper op. Men ifølge lektor ved RUC Rasmus Ole Rasmussen, der for det grønlandske hjemmestyre har været med til at analysere olieerfaringerne fra blandt andet Canada og Alaska, kan bare forventningerne om store oliefund skabe økonomiske problemer for Grønland. Krav til olieselskaberne Det sås eksempelvis, da man på Færøerne for nogle år siden pludselig fik store forventninger om snarlige oliefund, hvilket på kort tid fik huspriserne i Tórshavn til at stige markant. Derfor er det ifølge Rasmus Ole Rasmussen vigtigt, at man er varsom med ikke at bygge for store forventninger op, der måske ikke kan indfries. Ifølge lektoren er det også vigtigt, at Grønland stiller en række krav til olieselskaberne, hvis det viser sig, at der er olie lagret i den grønlandske havbund. Kravene skal omfatte både miljøplaner, så naturen ikke ødelægges, og også samfundsmæssigt i form af udpegning af relevante uddannelser, så grønlænderne selv kan arbejde i industrien. Brug for følgeerhverv »Men det allervigtigste er, at olieselskaberne skal komme med en benefit-plan, der viser, hvor i samfundet man kan drage fordel af olieindustrien, således at selskaberne ikke bare står og ryster med en pose penge og siger, her kommer der 5 milliarder kroner«, siger Rasmus Ole Rasmussen. Han påpeger, at det er nødvendigt at få opdyrket nogle følgeerhverv og følgekompetencer, som ikke kun kan bruges i olieindustrien, men også andre steder, så Grønland har andre erhverv, når olien en dag slipper op. Alt i alt mener Rasmus Ole Rasmussen, at det vil være positivt for Grønland, hvis de store olieforekomster pludselig bliver en realitet i fremtiden. »Det giver i hvert fald nogle muligheder, som man ikke har, når man ikke har olie. Men man kan jo diskutere, hvad der er det værste at være afhængig af: det danske samfund eller olieselskaberne?«.