Antallet af arbejdsulykker på det private arbejdsmarked er stigende. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Således er ulykkesfrekvensen, der måler antallet af arbejdsulykker per en million arbejdstimer, steget fra 28,0 i 2004 til 30,4 året efter. Lavest stigning i bygge- og anlægsbranchen Stigningen varierer fra branche til branche, men fordelt på hovedbrancher er den størst inden for handel, transport- og servicevirksomhed, efterfulgt af fremstillingsvirksomhed og med bygge- og anlægsvirksomhed i bund med den laveste stigning. Også i forhold til sygefraværet i forbindelse med arbejdsulykker er der sket en stigning i perioden, selv om den er meget lille. Mens der i 2004 var et fravær på 3,0 timer per 1.000 arbejdstimer, steg sygefraværet året efter til at ligge på 3,1 timer per 1.000 timer.
Flere ansatte rammes af arbejdsulykker
Lyt til artiklen