I personalekantinen på hotellet Hilton i Kastrup Lufthavn står en computer, som er slået op på hotelkædens intranet. I går lå der 475 internt opslåede stillinger overalt i verden. På alt fra kok og receptionist til lederstillinger. »Vi er jo meget indrettet på, at folk gerne vil ud i verden«, forklarer Birgitte Høgh Frederiksen, personale- og udviklingschef på Hilton Copenhagen Airport. I øjeblikket behandler hun ansøgninger fra tre ansatte, der har søgt til Dubai, Sydney og Amsterdam. Hotel Hilton er én af de 3.066 udenlandsk ejede virksomheder, der har slået sig ned i Danmark. Værdi til Danmark Nogle kommer, fordi her er et marked - for eksempel et luksushotel som Hilton. Andre kommer for at trække på dansk viden og kreativitet - som da Microsoft købte it-virksomheden Navision. Kun en ud af 100 virksomheder i Danmark er udenlandsk ejet. Til gengæld skaber netop de firmaer masser af værdi til Danmark: I 2003 stod de for knap 20 procent af omsætningen fra alle landets private firmaer. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der offentliggøres i dag. Lige kønsfordeling De udenlandske firmaer er betydeligt større end de danske: En dansk ejet virksomhed har i snit ikke mere end fire ansatte. En udenlandsk ejet har 74. Og mange af dem er kvinder - flere end hos de danske konkurrenter. Hilton i København har 140 ansatte - heraf er knap halvdelen kvinder. Det er et mål for kæden, at ledelsen har lige fordeling mellem kvinder og mænd. Lønniveauet vil Birgitte Høgh Frederiksen ikke ud med mange detaljer om - blot konstaterer hun, at hun steg markant i løn, da hun skiftede til Hilton. Og generelt giver de udenlandsk ejede virksomheder markant bedre løn, viser statistikkerne: Inden for handel, hotel og restauration og bygge- og anlægsbranchen betaler de 23-24 procent mere i løn - selv om der altså er flere kvinder ansat, hvilket normalt trækker lønstatistikken ned, bemærker Danmarks Statistik. En del af den lønforskel kan forklares med, at de ansatte i internationale firmaer er bedre uddannet end kollegerne i de danske virksomheder. Tatoveret i panden Det hænger også sammen med, at medarbejderne varetager opgaver, som generelt er bedre lønnet: »De udenlandske virksomheder er ofte mere vidensintensive og beskæftiger typisk folk med højere kompetencer og de lidt mere kreative aktiviteter som salg og marketing«, siger professor Torben Pedersen, Handelshøjskolen i København. Men ikke alle ansatte elsker at være en del af en multinational koncern: »Man skal kunne lide, at det er en stor maskine. Nogle vil meget hellere arbejde på et lille hotel med 35 medarbejdere«, siger Birgitte Høgh Frederiksen. Der kan også være langt fra den danske filial til den internationale ledelse. For Hiltons vedkommende ligger det nordiske hovedkontor i Stockholm, det egentlige hovedkvarter i Storbritannien. Stærkt varemærke Men det er evnen til at kommunikere, ikke den fysiske afstand, som er afgørende for Birgitte Høgh Frederiksen, der tidligere har arbejdet i et stort, dansk ejet firma: »I min gamle virksomhed følte jeg mig meget længere væk fra ledelsen, selv om de sad fire døre nede ad gangen«, forklarer hun. Hver tredje kunde på et Hilton-hotel kommer på grund af hotelkædens stærke varemærke. Det smitter også af på de ansatte: »Der står næsten Hilton tatoveret i panden på mig - for jeg er så stolt af at arbejde her«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
»Det hele handler om ham. Det er jo det, der er problemet«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Derfor blev familien på Vesterbro ved jernbanesporene
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























